På grund af Corona så blev Christians barnedåb aflyst. Den skulle ellers have været hold i påsken, men i stedet blev det den 1. august, på en lørdag. Fordi der stadig er restriktioner på, hvor mange mennesker der må være i kirkerne har de valgt at ligge barnedåbs gudstjenesten om lørdagen i stedet for om søndagen. Selve barnedåben i kirken tog også kun omkring 30 minutter, fordi den kun handlede om selve dåben af Christian og så et andet hold, der også blev døbt den dag. Det fungerede super godt.
Christian er nu 7 måneder og det var faktisk overraskende nok en meget god alder at blive døbt i. Der var ingen gråd i kirken (heller ikke fra det andet hold) og han kunne tilmed sidde med ved bordet til middagen bagefter, når han altså ikke overgav sig til søvnen. Den eneste ulempe der har været ved at han blev døbt så utraditionelt sent (men som nok er meget almindeligt nu med alle dem der ikke blev døbt i foråret) har været at han ikke kunne passe familiedåbskjolen, så vi måtte ud og have en ny til ham.
Han havde faktisk kun dåbskjolen på i kirken og til når vi tog billeder, ellers havde han et fint lille jakkesæt på. Skjorte, vest, jakke og sorte bukser.
Efter kirken tog vi gæsterne med hjem til os, hvor der var frokost og senere kage. Hvilket var rigtig hyggeligt. Oprindeligt havde jeg planer om et stort tapasbræt, men vi besluttede at det nok var bedst med portionsanretning, men det tog virkelig tid at portionsanrette, så selvom det også var planen til hovedretten så sprang vi det over der.
Bemærk i øvrigt, det nye sorte: håndsprit som bordpynt.
Til dessert fik vi en isvugge fra Vebbestrup med navn på – hvilket er en tradition i min familie og så smager den bare super godt. I år havde jeg besluttet mig for ikke at lave en hel masse kager til kaffebord som jeg gjorde det til Lokes barnedåb. Denne gang har der bare ikke været så meget ro på til det med en 4-årig og en på 7 måneder. Men kagen, som vi fik fra Højs bageri i Hadsund, var også absolut det bedste. Den smagte fantastisk med klassiske lagkagebunde, hindbærmousse og lagkagecreme under et lag af marcipan. Mums. Kan anbefales!
Nu vi har haft madspam, så er det tid til cuteheds-spam:
Her en trætglad Karin efter de sidste gæster var taget hjem, med en Christian der endnu engang forsøger at tage sine strømper af fødderne. Sikke en dejlig dag det var.
One thought on “Christians barnedåb”