Mit livs sidste barsel lakker lige så stille og roligt mod sin ende og det er virkelig vemodigt, men samtidig glæder jeg mig helt utrolig meget til at komme igang igen. Før jeg gik på barsel havde jeg mange ideer om hvordan den her barsel skulle se ud, meeen… det gik jo slet ikke som forventet …
Jeg havde de bedste intentioner om at jeg kunne lave noget produktivt med min tid – og aller mest at sætte mig ned og skrive. Jeg fik, hvis ret skal være ret, taget en masse kurser som jeg er virkelig glad for, men jeg har aldrig nået at få noget decideret produktivt fra hånden – og det er blevet til meget lidt skriveri. Tiden er simpelthen gået med sygdom og børnepasning.
Og detaljerne omkring det er ret kedelige, men her er den korte udgave:
Efter de første måneder med at komme sig over stort fødselsblodtab og diverse pencilinkurer (4 stk) så skete Covid-19 (også kendt so the-thing-that-must-not-be-named) og jeg stod pludselig med børnepasning af to små børn.
Så røg vi på sygehuset med baby der pludselig holdte op med at trække vejret i flere sekunder af gangen – rigtig mange gange i timen. Og vi skulle til at forholde os til noget der hed apnø og refluks og maveproblemer i rigtig mange måneder. Så blev jeg svimmel på daglig basis – og det gjorde min hjerne ør og lettere bims, så jeg havde ikke så meget energi i en hel del måneder ind i efteråret.
I efteråret røg Loke så på sygehuset pga. en slem omgang astmatisk bronkitis / falsk strubehoste (hvad sker der lige for at mine børn har vejrtrækningsproblemer hele tiden!) Så han var hjemme i to uger.
Min krop opfører sig fuldstændig sindssygt og mærkeligt efter mine barsler. Første gang var det kramper og benene der gjorde ondt. Denne gang er det svimmelheden. Jeg har ellers gode graviditeter og fødslerne har heller ikke været skræmmende (på trods af det store blodtab) – amning osv. går uden problemer, men så bum 5-6 måneder efter fødselen, så reagerer min krop på alt det den har været igennem og jeg føler lidt at den siger stop efter denne gang. Hvilket er helt fint. Jeg har aldrig haft intentioner om at få mere end to børn.
Set i bagspejlet har året faktisk være fuldstændig fantastisk, på trods af at det ikke altid føles sådan i øjeblikket. Jeg har helt sikkert nydt tid med min familie og med den bette og jeg har nydt alle de solbeskinnede dage til bristepunktet. Det har også været godt at have Loke hjemme, og vi kan mærke at det har haft en enorm indflydelse på hans selvtillid og sprog – så det er mega fedt!
Selvom det er vanvittig vemodigt at sige farvel til den her barsel – så glæder jeg mig til at komme igang igen og føle at jeg får udrettet lidt – altså udover at holde en baby i live og glad, sund og rask.
Refluks/apnø problemerne er på retur – og det samme er mit svimmelhed. Vi har så mange gode ting at se frem til, blandt andet snakker vi om måske at gøre vores drømmehus til en realitet og julen (min absolut yndlingshøjtid) står for døren. Baby har fået dagplejeplads det sted storebror havde så vi har en noget bedre mavefornemmelse ved at sende ham afsted i pasning end vi havde første gang med Loke. Og jeg ved allerede at der venter mig en masse spændende arbejdsopgaver – jeg glæder mig til at bruge min kreativitet igen.