Ligesom jeg har fået ‘Fabeldyr‘ ind af døren, så er det mine to nyeste papbøgers udgivelsesdag. Det er to nye bøger i en hel ny serie for de mindste læsere.
Det skriver forlaget:
Hvad skal du bruge ved sengetid?
Ny papbogsserie til de mindste af Karin Hald
Nu er det sengetid. Vi gør os klar til at gå til ro. Har du fået nattøj på? Og kan du finde tandbørsten på badeværelset? Når du er klar, skal du lægge dig i din bløde seng. Har du din søde bamse? Og din sut? Inden du sover, kan vi læse en lille bog sammen …
“Hvad skal du bruge ved sengetid?” af Karin Hald er en solid papbog med klare og farvestrålende fotografier af de ting, vi bruger ved sengetid, og af forskellige putteritualer, som børn kan genkende fra deres hverdag. Små kigge-finde-opgaver involverer barnet i læsningen og understøtter sprogudvikling og iagttagelsesevne.
Hvad skal du bruge ved spisetid?
Ny papbogsserie til de mindste af Karin Hald
Nu er det spisetid! Sidder du godt i din høje stol? Har du fået din hagesmæk på? Og har du din ske klar? Hvad mon vi skal have at spise … Kan du finde frugterne i køkkenet og en kop i spisestuen?
“Hvad skal du bruge ved spisetid?” af Karin Hald er en solid papbog med klare og farvestrålende fotografier af de ting, vi bruger under måltidet, og af forskellige madvarer, som børn kan genkende fra deres hverdag. Små kigge-finde-opgaver involverer barnet i læsningen og understøtter sprogudvikling og iagttagelsesevne.
Alle mine papbøger kan købes her eller her, lånes på biblioteket eller købes hos boghandlere rundt omkring i landet.