Eventyrlige Disneyland Paris

I dag har jeg været igennem alle vores billeder fra vores køreferie til Disneyland – og nøj, hvor har jeg bare lyst til at tage afsted igen. Vi var dernede da de havde 30 års jubilæum og de havde netop åbnet det nye Avengers land med superhelte der kravler på tagene og kæmper mod skurke.

Christian er den helt store Mickey fan, så vi var mega spændte på, hvordan han ville reagere når han kom til Disneyland, hvor Mickey nærmest er afbilledet alle steder. Han elskede det! Det samme gjorde storebror, så vi havde den bedste tur. Her er lidt glimts fra vores tur.

Smukke magiske Disneyland

All the Mickey-food

SUPERHELTE!

Figurjagt

Figurjagten var faktisk en større ting for børnene end jeg lige havde forventet. Børnene ELSKEDE at møde figurene. Eller Christian var lige dele vildt begejstret og skræmt. Det var faktisk kun Anders og Mickey som kunne være heldig, at få et billede med ham.

Så ja, vi stod i lidt mange køer til figurene. Men på de tre dage vi havde i parken nåede vi faktisk, at prøve de fleste forlystelser – på trods af at det var højsæson.

Loke elskede raketterne og prøvede dem mindst fire gange.

Ellers var labyrinten, tekopperne, dumbo, det flyvende tæppe, karusellen, toget og bilerne et stort hit hos begge børn.

Siden vi var der sidst med Loke i 2019 har de fået lidt flere forskellige mad-muligheder. Særligt i studios, hvor de havde lidt flere madboder. Maden i Disneyland er ikke super god og vi havde selv det meste af vores drikkevandsforbrug med ind hver morgen. For det er dyrt i Disneyland.

Vi spiste en aften i Hunters Grill på hotellet og én aften spiste vi inde i parken på Plaza Gardens som er dyrt – men altså de havde også hummer som en del af buffeten og så have de en hel stor fordel: Mickey, Anders And, Fedtmule, Tigerdyr og Ædsel kom hen til vores bord i løbet af aftenen. Ingen figurkø for at få dem i autografbogen. Jubii.

Vi havde halv-pension, så det var for det meste middagsmaden vi selv skulle på jagt efter og der gik vi benhårdt 🙂 efter pomfritter.


Det jeg elsker mest ved Disneyland er nok i virkeligheden stemningen. Alt er simpelthen så gennemført og så fint.

Om aftenerne havde de et kæmpe fyrværkeri og drone show, som simpelthen var noget så fantastisk at se. Vi havde faktisk set et klip af det hjemmefra på YouTube, men det er noget helt andet og stå at høre og se det i virkeligheden. Høre musikken, mærke varmen fra eksplosionerne. Det var stort. Loke klappede som en gal og Christian var faldet i søvn minuttet inden det startede og vågnede på intet tidspunkt under showet.

Åh, jeg vil gerne afsted igen. Inden vi tog derned sagde vi, at vi måske ville tage til Disneyland igen om 4 år. Det ændrede sig gradvist under turen og vi snakker nu nærmere 1-2 år igen. Børnene var vilde med det, og det var virkelig skønt at se deres glæde. Men altså, jeg tror også vi er m a x høje på rejsefeber, fordi vi ikke har rejst nogen steder de sidste mange år. Lige med undtagelse af i 2019 selvfølgelig.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *