Jeg elsker at lave lister, men ja, nogle gange kan det godt tage fuldstændig overhånd og før jeg har set mig om, så kan det gå hen og blive helt stressende. Den her type liste er dog noget helt andet for den er slet og ret for hyggens skyld og det gør ikke så meget hvis jeg ikke når noget af det. Men den bidrager til at se frem mod min sommerferie og huske at lave nogle af alle de sommerting som jeg drømmer om når det er vinter. Til aller sidst har jeg dog tilføjet et par større projekter – men som jeg faktisk glæder mig rigtig meget til at komme i gang med.
Vi har ikke de vilde sommerplaner i år, vi skal faktisk bare være herhjemme, dog med et lille smut til Disneyland, som vi er blevet inviteret med til af mine forældre der har valgt at gøre det i stedet for at holde stort guldbryllup. Og nøj, hvor jeg glæder mig til at vise min søn Disneyland – det er sådan et magisk sted! (I hvert fald for sådan en Disney fan som mig)
Vi har også fået opstillet ude-spa’en igen i år. Hurra, den holder en sæson mere. Det føles som den vildeste luksus at ligge og blive rynket ude i vores baghave og have lange snakke om alt mellem himmel og jord. Det har været et enormt godt køb men jeg elsker også at ligge i vand og føle at alle mine muskler endelig får lov til at slappe lidt af. Det kunne jeg bruge flere timer på. Det er min måde at lave ingenting på – for det er noget jeg normalt har super svært ved – altså det der med at lave ingenting. Listerne krydser jo ikke sig selv af. ;0)
Men her er en liste jeg ikke kan vente med af afkrydse:
Se en solnedgang på stranden
Bag snobrød over bål i haven
Spis alle de ærter, jordbær og nektariner jeg overhovedet kan (jeg er allerede godt i gang med det her punkt)
Have en picnic
Se film udenfor
Tage min søn med ud og bade
Spille et tidskrævende og svært brætspil – for det er der sjældent tid til i hverdagen
Bygge sandslotte med min søn
Spise pil-selv rejer eller jomfruhummerhaler
Bruge ude-spa’en så meget som muligt
Se en gammel sort/hvid film
Bag en lækker sommerkage eller islagkage
Købe en Disneyland bamse til min søn og et stort nyt Disney krus til mig selv (og måske et til min mand hvis han er heldig)
Gå i kjoler i en hel uge
Sov udenfor
Leg lidt mere med røg i grillen
Tage et smut over grænsen (min mand har vundet et gavekort)
Lav en cocktail/mocktail med masser af sommer-smag
Nattøjs filmdag i sengen med familien
Gå i biografen og bliv nedkølet hvis vejret bliver meget varmt
Tage i Legoland (fordi årskort og fordi sønnike elsker det)
Planlægge og hold en treat yo’self day
Skrive, skrive, skrive
Tage et online skrivekursus for at kickstarte skriveriet
Ryd ud i alt mit gamle tøj. Smid ud! (For jeg har seriøst ikke smidt tøj ud siden jeg blev student)
Udvid biblioteksstuen med flere bogreoler
4 thoughts on “Summer to do list”