Uanset hvor mange planer man lægger, og hvor mange gode hensigter man har, så rammer livet bare en gang imellem. Det er ingen hemmelighed, at mit år startede utrolig hårdt ud. Jeg har stadig ikke helt genfundet mig selv eller min energi siden. Nu har influenza ramt hele min familie (ikke mig endnu – 7-9-13), forårstravlheden og en god portion jernmangel tærer på min energi, så jeg kommer naturligt bagud med alting.
Jeg håber dog, at det lysner nu, og at vi så det værste i går med sønnike ved vagtlægen og masser af febervildelser, der fortsatte indtil kl. 2 i nat, hvor han pludselig kunne huske, hvor gammel han var, og hvornår han havde fødselsdag.
Midt i den tågede bagud-tilstand, som har varet længe nu, har jeg dog også oplevet noget godt. Så her kommer et glimt af små og store gode ting på det sidste:


Lad os starte med gymnastikken, den har der nemlig været en hel del af på det sidste. Imellem mor til to gymnaster, gymnastikinstruktør og bestyrelsesmedlem, så har der været meget arbejde i forbindelse med forårsopvisning i vores lokale forening. Men det var en fest, så stor en fest, at jeg overvejer at tilføje endnu en hat – nemlig at blive aktiv gymnast næste år. Men måske bliver det for meget, omvendt så er det en kanon måde at få motion på.

På bogfronten så har mine nyeste papbøger fået en kanon god lektør.

Jeg spottede ‘Nordens fabeldyr og andre væsner fra nordisk mytologi’ i boghandlen i Randers.

Jeg har også lavet en del forsidearbejde. Jeg må ikke vise noget endnu, så her er et lille hjørne af min skærm + Snowy, der som regel har en fast plads under min arbejdsskærm.

Jeg har set et enormt godt kursus af Roshani Chokshi. Ikke noget nyt, men jeg elsker hendes unikke tilgang til skrivningen. Den fandt jeg utrolig inspirerende.



Vinterferien kom og gik med masser af familiehygge, hvor vi bl.a. var i legeland og bagte fastelavnsboller sammen.

Skønne fastelavnsklare børn.

MGP-fest med ældste barnets klasse.

En ny fodboldspiller i familien.


Maden på det sidste har haft sit højeste peak på MEAT i Aalborg. Det var en fantastisk oplevelse.


På Valentines dag var vi også ude og spise. Vi havde børnene med på Toldboden i Aarhus. Det var hyggeligt.

Hvis jeg har skullet slappe rigtig meget af, så har jeg kværnet enten Love is Blind eller Real Housewives of Beverly Hills. Når jeg havde brug for knap så hjernedød underholdning, gik jeg i gang med Dragon Age 4. Selvom jeg ikke er færdig med Baldurs Gate 3 endnu, så laver jeg lige et sidespring til Dragon Age, fordi jeg tror, jeg kan fuldføre det hurtigere. Nu må vi se. Elsker Baldurs Gate 3 til skyerne, men jeg gennemgår det nærmest slavisk for at få det hele med. Sådan har jeg det ikke med Dragon Age 4.


Sidst men ikke mindst, hvor skønt er det ikke at foråret er på vej.