På det sidste #9

Åh december, du er fantastisk. Indtil videre har julet både været lidt kaotisk travlt – men samtidig også fyldt med skønne øjeblikke sammen med venner og familie. Men der har også været tid til at have vores egne familie-hyggestunde og tid til at stoppe op og kigge på de smukke julelys – eller nyde den gode mad der især hersker i tiden. Ret klassisk jul – og lige som jeg foretrækker det.

Jeg elsker, at jeg allerede har handlet alle julegaver for jeg hader at gå i butikker i øjeblikket med alle de paniske mennesker og lange køer med folk der skal have pakket gaver ind. Jeg selv hygger mig gevaldig med at pakke alle indkøbte gaver ind på det sidste – gerne med en julefilm og lidt juleslik og en kat til selskab når Sønnike er puttet.

 

 

Vi har blandt andet været i en køns magtkamp – drengene mod pigerne i Bezzerwisser. Begge hold vandt en gang hver, så der blev dømt ligestilling.

 

December har også indtil videre budt på en fernisering af min venindes fotografier – hun er kunstfotograf og det er første gang hun udstiller sine billeder. Det fik jeg slet ikke taget billeder af – hvilket faktisk er ret dårligt af mig. Det var en første for mig også. Jeg har aldrig været til en fernisering før.

 

 

Noget andet der virkelig også er noget første for mig, er dette syn af en hval – en Sejhval – i Mariager Fjord, på en grå dag.

 

 

 

 

Sidste år skrev jeg i dette indlæg at Coca Colas julereklame altid har gjort mig lidt rørstrømsk. Det er faktisk først i år det er gået op for mig at Coca Colas julebiler rent faktisk køre rundt i landet. Så her i weekenden var vi afsted for at møde synet. Det var nu ikke noget der frembragte nogen form for sentimentalitet, faktisk var det lidt skuffende! Jeg forstår virkelig ikke hvorfor man ikke gør noget mere ud af det når nu man har besluttet sig for at køre rundt i landet.

 

 

Jeg har også været til julefrokost med mit arbejde. Vi lagde hårdt ud med ølsmagning fra kl 14 og fortsatte derefter med en gåtur gennem en skov (i mørke, mens ens chef forsøger at skræmme en med gyserhistorier) og det ser simpelthen så picture perfect ud, for stort set alle går med fakler på en lang række gennem skoven. Når man så går forrest og kigger bagud kan man se lysene danse mellem træerne. Det er simpelthen så fint og ja, det var ganske umuligt at fange det med min telefon. Efter en gåtur gennem skoven kom vi Skovmøllen hvor vi skulle have julefrokosten. Det er simpelthen så hyggeligt et sted og maden er toplækker.

 

 

Men det bedste ved december indtil videre hver morgen når min søn åbner sin pakkekalender. Hold da op hvor er det en fornøjelse. Han bliver så glad selv for de mindste ting og det varmer helt ind i hjertet. Traditiontro veldokumentere jeg alt hvad han får fordi jeg selv elskede at mine forældre gjorde noget lignende da jeg var barn. Det var så hyggeligt at se tilbage på.

Noget der til gengæld ikke er så skønt, er hans søvnmønster i øjeblikket …

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *