Jeg har vundet prisen for ‘Årets danske fantasyforside’ …

Kategorier Portfolio, Work

… til fantasyfestivallen her i weekenden. Jeg vandt med ‘Arven fra fortiden’ af Bettina og Nathali Liane. Jeg havde to ud af tre nomineret på shortlisten og ud af 30 fra longlisten (hvilket er helt vildt – altså at der findes 30 danske 2021 fantasyudgivelser på markedet!) Den anden forside jeg var nomineret med var ‘Natskygge’ af Gry Kappel Jensen som i stedet vandt ‘Årets bedste fantasybog’ og prisen blev uddelt af ‘Dansk fantasy’, ‘Fantasyfestivallen’ og Danish Fellowship.

 

 

Hold op det var stort! Da de nævnte mit navn blev jeg så rørt, at jeg nærmest ikke rigtig kunne sige noget. Det ramte mig virkelig – og jeg er bare så taknemmelig og glad for at vinde den. Og det bedste ved det hele var alle dem der bagefter kom hen og roste alle mine forsider. Det var ikke overraskende for nogen en virkelig virkelig fantastisk dag.

Jeg elsker at lave forsider, men jeg elsker nok mest af alt at lave fantasyforsider og det er så fedt, når andre også synes om det man laver. Det er det bedste!

Her kommer et glimt fra dagen og festivallen (billederne er for engangsskyld ikke taget af mig selv, men de er i stedet taget af Min mand, Mads, Jesper fra forlaget Turbine og Fantasyfestivallen)

 

 

 

Ligesom de sidste to gange har jeg også i år stået for Turbines stand og at planlægge alt i forbindelse med vores deltagelse på festivallen. Det er så fedt at være afsted. Der er en helt fantastisk stemning på den festival. Men i år var der virkelig ekstra meget run på og mine fødder var derfor ret ømme hver aften for der var stort set ingen siddepause, men altså, sådan mærkes det bare slet ikke når man står der. Man bliver fyldt op med masser energi af alle de skønne mennesker der kommer omkring standen, enten for at sige hej eller for at købe en bog – eller flere.

Mine egne papbøger var også med på standen i år og det var så fantastisk at se dem komme i hænderne på små nye læsere. Det gør mig simpelthen så glad hver evig eneste gang.

 

1 tanke om “Jeg har vundet prisen for ‘Årets danske fantasyforside’ …

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *