2022 var et rigtig godt år for mit spirende/begyndende forfatterskab. Jeg udgav min første større børnebog nogensinde, jeg udgav også flere papbøger i år end nogen tidligere år. Jeg fik kun gode anmeldelser på ‘Fabeldyr’ og jeg fik nogle virkelig gode lektør-udtalelser på alle mine bøger. Så jeg kan ikke være mere glad for modtagelsen af mine bøger i 2022.
Her er hvad der skete i 2022:
- Papbogen ‘Lyde, du kan høre …’ udkom 7. juni
- Papbogen ‘De fire årstider’ udkom 7. juni
- Papbogen ‘Hvad skal du bruge ved spisetid’ udkom 16. august
- Papbogen ‘Hvad skal du bruge ved sengetid’ udkom 16. august
- Børnefagbogen ‘Fabeldyr og andre magiske skabninger’ udkom 14. september
- Papbogen ‘Seje dyr, du kan se …’ udkom 10. oktober
- Papbogen ‘Krible-krable-dyr, du kan finde …’ udkom 10. oktober
Derudover skete dette:
- Fabeldyr og andre magiske skabninger blev nomineret i kategorien årets børnefagbog hos Københavns bibliotekerne
- Fabeldyrene og jeg kom i nordjyske og Hobro avis
- Jeg fortalte om Fabeldyrene til min søns klasse i en af deres skoletimer og det var fuldstændig fantastisk. De var alle simpelthen så interesseret i at høre om fabeldyrene, at det er noget jeg rigtig gerne vil gøre igen.
Hvad med 2023:
Jeg er ikke så god til at fortælle om, hvad jeg håber og drømmer om at der kommer til at ske i 2023, for tænk nu hvis det ikke lykkes. Men overordnet så kan jeg sige, at jeg håber på at komme til at udgive flere papbøger i 2023, samt en enkelt børnefagbog mere. Og så vil jeg gerne skrive fast på mit enorme romanprojekt, som jeg virkelig håber at kunne blive helt færdig med i 2023. Og så drømmer jeg også om, at få lov til at komme ud og fortælle mere om fabeldyr til skoleklasser. Det kunne jo være fantastisk.