Faktisk tror jeg jagten på den perfekte læbestift til mig er umulig. Jeg vil gerne have en læbestift der er long lasting, for jeg kommer aldrig til at huske at påføre læbestift mellem jævne mellemrum i min travle hverdag. Jeg gad godt huske det, men jeg kan knap nok huske at drikke vand, eller hæve bordet, så jeg også står op engang imellem.
Ja, der findes masser af long lasting læbestifter, men mine læber tørre meget hurtigt ud. De bliver så tørre at de krakelere og det ser frygteligt ud, så det vil jeg helst undgå. – Det kan også have noget at gøre med det manglende vanddrikkeri, men jeg tror dog ikke det løser det hele.
Denne læbestift er fra MAC og det er deres Mineralize Rich Lipstick serie. Denne serie giver læberne fugt, og når man påfører læbestiften er det også virkelig lækkert og silkeblødt, men den holder jo ikke særlig længe. Men jeg kan jo åbenbart ikke få det hele og det er i det mindste rart, at jeg også ejer en læbestift som rent faktisk plejer mine læber og som ikke ser træls ud når den forsvinder.
Den her farve hedder ‘Be a lady’, men det ser ikke ud til man kan få den mere. Faktisk ser det lidt ud som om serien her er ved at forsvinde fra MACs og det er faktisk super ærgerligt, for os med tørre læber. Så hermed er tippet givet videre, hvis du lider af samme fænomen.