Allerede sådan et indlæg her igen, spørger du nok.
Ja, vi ser åbenbart en del film for tiden. Jeg tror det både skyldes, at det er efterår og der er ikke noget dejligere end at gå i hi med bøger eller film/tv-serier. Eller så skyldes det, at der faktisk ikke er ret mange tv-serier vi sådan ser lige i øjeblikket. Men lige om hjørnet venter både Outlander, House of Cards og så er Riverdale startet op igen.
Faktisk så er det også kun en af filmene jeg har set med min mand, de to andre har jeg selv set, mens han har set noget andet. Normalt har vi meget samme smag og kan se de samme ting, men jeg har længe rigtig gerne vil se Hidden Figures og Hvis bare du var min, og da han ikke umiddelbart hoppede på, ja så måtte jeg jo selv få dem at se.
Deadpool 2 (Lejet på yousee/blockbuster)
Åh, jeg har det altså lidt svært ved med her film. For Deadpool prøver så ihærdigt på at være cult og være super sjov, og nogle gange rammer de også fuldstændig rent, så det bliver genialt, men det mest af tiden finder jeg den helt ærligt for plat. Sorry. Til min overraskelse så var min mand heller ikke så begejstret for 2’eren som han var for 1’eren. Så måske er der lidt om det. Det er helt sikkert en balancegang, det med at vandre mellem klicher og cult – og plat og super sjovt. Den balance ejede Deadpool 2 bare slet ikke. Det var en usikker gang og det gjorde, at den ikke var særlig spændende at følge at se.
Hvis bare det var mig (set på Netflix)
Endelig fik jeg set den her film. Og jeg er SÅ begejstret. Jeg læste bogen og var ok underholdt, men kom aldrig videre med 2’eren, men jeg husker stadig handlingen ret tydeligt, og jeg kan godt se nogle forskelle i forhold til filmen, selvom den faktisk følger bogens handling meget godt. Men forskellene er helt klar til det bedste for historien, når man sidder og ser filmen. Den er meget bedre end bogen – og så giver den mig ironisk nok samtidig et stort behov for at læse bind 2 i bogserien. Filmen var sød uden at være ‘for’ sukkersød og den var super sjov, uden at være plat. Filmen var den bedste form for et stort stykke chokolade, som man bare åd råt og bare virkelig gerne ville have haft endnu mere af. (Seriøst jeg kunne se den igen lige efter den sluttede) Hvis man er bange for at den er alt for teenagy (det tror jeg holder min mand fra at se den) så synes jeg faktisk den formår at løfte sig op, så den kan ses af alle. Faktisk vil jeg sige, at Lana Jean i bogen er meget mere teenagy end hun er i filmen. Det er nemlig en af de forskelle jeg virkelig elsker filmen for. Så hvis du ikke kunne lide bogen, så kan det faktisk være du vil synes om filmen. Jeg nød den fra start til slut.
Hidden figures (set på cmore)
Åh, hvor blev jeg bare vred på alle de hvide der var med i den her film. (altså ikke skuespillerne – dem de spillede) Hold nu op, hvor var der bare virkelig meget der var helt frygteligt uretfærdigt engang. Separate toiletter, borde, kaffe og hvad har vi til hvide og sorte. Hvor sygt var det ikke lige … Som om sorte smittede med et eller andet. Det får mig virkelig bare til at se alle typer af rødt. Hvilket selvfølgelig gør at jeg knuselsker den her film. Shit, den var den god. Den handlede selvfølgelig en hel del om racer, uretfærdighed, feminisme – alle de ting vi stadig kan lærer lidt om, men den var også interessant fordi historien om rumfart – ja rumfartskapløbet i det hele taget er så spændende. De tre kvinder vi følger i filmene er utrolig inspirerende, for de kæmper sig vej op, selvom det er svært og de bliver talt ned til af både deres mænd og arbejdsgivere. Filmen er virkelig en must see efter min mening og ikke kun for kvinder.
