Denne uge har fløjet forbi. Jeg har haft alt for travlt, og derfor ikke stoppet op så mange gange og nydt nuet. Men heldigvis har jeg haft disse fem øjeblikke:

 

 

 

Solopgang og snevejr. Jeg synes efterhånden at snevejr er sådan en sjældent ting, at jeg virkelig ikke kan andet end at stoppe op og dvæle ved det når det så endelig er her. Jeg elsker når verden bliver dækket af et lag frost for en stund. Og det forsvinder virkelig alt for hurtigt igen. I denne uge var der også en helt fantastisk smuk solopgang, som var fuldstændig umuligt at fange på et billede. Det var den mest fantastiske lyserøde farve, med et strejf af lilla. Det var så smukt. Og det gjorde køreturen en tidlig morgen meget mere fordøjelig.

 

 

 

 

Vintage vibes gennem dette nye ‘Vintage life’ magasin, som jeg har fået ind af døren. Jeg synes det er så inspirerende at læse om seje kvinder, der står ved deres stil, selvom den ikke følger moden eller normen. Deres mod er så beundringsværdig. På forsiden pryder ovenikøbet Miss Victory Violet som jeg var til Vintage kursus med i København sidste år. Hun gæster snart Danmark igen med nye kurser.

 

 

 

 

Valentines day. Jeg havde alt for mange ideer til dette års valentines day – særligt på maddelen, men vi endte med at genskabe en restaurantsoplevelse vi havde da vi var i Florida. Vi var nemlig på en restaurant der serverede sliders and sushi. (Det første billede er fra vores tur, de andre er min version.) Det var et stykke tid siden jeg havde prøvet at lave sushi, men det gik faktisk overraskende godt, så jeg tror godt jeg kunne finde på at lave det mere i hverdagen, så jeg kunne få min sushi lyst styrret lidt. Så da vi havde puttet sønnike, spiste vi og så en sjov romantisk komedie sammen, som ingen af os havde set før. Det var den helt perfekte datenight. Vi blev så mætte, at vi ikke orkede at spise vafler som jeg ellers havde planlagt til dessert, men hva’.. så fik vi da noget lækkert til morgenmad næste dag.

 

 

 

Knus og kram og familielivet i denne uge, har været så skønt. Min søn har nu to dage i træk haft en mindre fest med at give os (min mand og jeg) en masse knusere i træk, og skiftevis imellem os. Åh, mit hjerte. Han er virkelig det dejligste.

 

 

 

 

Mors fødselsdag. Jeg er næsten lige kommet hjem fra min mors fødselsdag, som jeg skriver det her. Og min mor er det skønneste menneske, som virkelig fortjener at blive fejret. Og det er i de her øjeblikke hvor jeg tænker, at uanset hvor meget jeg fejre hende, så vil det aldrig føles godt nok.

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *