Siden sidst har jeg fået lidt mere ro på arbejdsfronten og ro på hverdagen generelt. Det er tiltrængt. Efter at have fået barn, er det virkelig en svært at få tiden til at gå op i en højere enhed. Så det føles nogle gange som en evig jagt på en balance der ikke findes. For mig har det været vigtigt at stoppe op engang imellem og nyde de små ting i hverdagen. Og selvfølgelig også de store. Ikke mindst også, at huske mig-tid og gøre ting der giver noget på pluskontoen.
Her er fem glimt siden sidst:
Frugten af travlheden
Well, en af grundene til at jeg har haft så travlt er, at jeg har svært ved at sige nej til de fede arbejdsopgaver. For det er jo stort set altid dem man må give fra sig når man har travlt. Nu begynder ‘frugten’ af den travlhed at dukke op på forlaget og det er bare så fedt. Der er ikke noget bedre end, at stå med sit arbejde i hånden og være tilfreds med det. I love my job!
Eva og skriverier
Min kollega Eva er en stjerne. Hun har haft kigget på min ene historie – mit sprog, som jeg har været så i tvivl om, og hun har givet mig modet tilbage til at skrive. For selvom jeg godt ved, at det man forstiller sig altid er langt værre end det faktisk er tilfældet, så har man nogle gange bare brug for at få det at vide fra andre. Så nu er jeg tilbage i skriveriet igen og jeg skriver løs på min historie, og ved I hvad? Jeg nyder det. Hvert øjeblik. Og det er sådan det skal være. Jeg er dog stadig fuldstændig håbløs til at sætte komma, men hvis du læser med her, så var det nok allerede gået op for dig. Men måske der er håb, Stjerne Eva har givet mig nogle fifs som jeg håber jeg kan indarbejde i skriveriet.
Oscars
Jeg får aldrig set Oscars live, men jeg ser det altid efterfølgende. Jeg elsker at se Oscars og Golden Globes. Jeg elsker at suge til mig af alt det der sker på de timer. Ligefra skønne filmiske sekvenser, til større indblik i film, til politik, kjolerne, takketalerne og det sus det lidt giver i maven når folk opnår den her succes og anerkendelse. Det kan virkelig gøre mig helt rørt nogle af de der takketaler. Det er simpelthen så god underholdning og jeg drømmer en dag om at se det live, men så skal jeg virkelig have fri om mandagen.
Kvindernes kampdag
Det er sjovt som denne dag får større og større betydning for mig hvor hvert år der går. Ikke måske nødvendigvis dagen i sig selv, men fordi ligestilling med årene bliver et større emne, så følger der også flere tanker med på dagen. Jeg begynder at lægge mere mærke til, hvem jeg følger på instagram og blogs der gør noget ud af dagen eller markerer dagen. Jeg lægger også mere mærke til de uheldige mænd, der vælger at bruge den dag til at kommenterer negativt omkring feminisme. Og jeg lægger mere mærke til dem der bare bruger dagen som en grund til bare at råbe. Det hele fylder mere uden at jeg helt kan forklare hvorfor. Jeg selv markerede den ikke her på bloggen, men det gjorde jeg på skrivepultens instagram profil og ved at læse om seje kvinder. Og jeg tænkte meget over hvor jeg fejler på kvindekampsfronten på dagen – og efterfølgende. Spørgsmål som, er jeg der hvor jeg gerne vil være? Eller lader jeg mig nøjes på områder hvor jeg virkelig ikke burde? Osv. Jeg tror faktisk det er meget sundt at stille sig selv de spørgsmål engang imellem, om ikke andet så for reelt at tage stilling til om det er sådan det skal være, frem for bare at lade det stå til. Det er altid værd at kæmpe for den kvinde man er eller gerne vil være.
Gør klar til Bologna
Om ganske snart skal jeg til Bologna med arbejdet, vi skal ned på den internationale bogmesse for børne- og ungdomsbøger, og jeg glæder mig helt vildt. Det bliver to nætter (tre fra min søn) jeg er væk, og det er det længste jeg endnu har været væk fra min søn, så jeg kommer selvfølgelig til at savne ham som sindssygt. Ham og faderen, men jeg ved de nok skal klare den og så vil jeg bare nyde det så godt jeg kan mens jeg er væk. Jeg er så småt ved, at finde ud af hvad jeg skal have med, vi rejser let, og det føles ligenu som en mindre udfordring.