Hudpleje update #3

Kategorier Hudpleje

 

 

I sin tid skrev jeg om mit forsøg med Sarah Chapman hudpleje, fordi jeg virkelig mangler at finde noget jeg synes fungerer 100% for mig. Jeg har stille og roligt tømt den ene efter den anden og kan konstatere at de faktisk ikke holder særligt længe. Min hud virker glad, men min pengepung er sur. Jeg bliver altid så irriteret over når hudpleje produkter ikke holder mere end 3 måneder. Et drømme scenarie for mig er at købe det en gang om året og så er det slut med det. Men årsagen til at de ikke har større beholdere eller at jeg ikke bare handler dét mere ind når jeg ved hvor langt tid de holder er selvfølgelig at så finder man ud af hvor dyrt et produkt det er.

Så jeg prøver noget helt andet nu og vender tilbage når jeg har prøvet det lidt tid. Men jeg vender tilbage til sikre og trykke Ole Henriksen, og som jeg faktisk ikke tidligere har været 100% tilfreds med, men det er på tide at prøve igen. Min hud har forandret sig en del siden sidst jeg prøvede dem. Årsagen til at jeg vender tilbage er, at The Clean Truth Foaming Cleanser faktisk kan bruges til at fjerne øjenmake-up samtidig med at den kan bruges som cleanser til resten af huden. Jeg vil nemlig rigtig gerne bare have ét produkt der kan det hele frem for have to forskellige. Det gør processen alt for besværlig synes jeg. Ja, måske er jeg bare lidt besværlig omkring min hudpleje, sådan generelt. Fra Ole Henriksen købte jeg også en moisturizer som jeg bruger som natcreme i øjeblikket, nemlig Nurture Me Moisturizing Creme. Jeg har hørt den skulle være rigtig god til at give huden fugt og min hud er altid super tør, så det lyder som udgangspunkt godt.

 

 

 

Men så manglede jeg også lige en dagcreme og jeg ville gerne have en der havde SPF i sig. For jeg går ikke og tager solcreme på om vinteren, selvom vi nok alle burde, så jeg nyder at min dagcreme indeholder det, så holder den mig i hvert fald beskyttet i lidt tid. Jeg har hørt rigtig mange gode ting om Charlotte Tilburys Magic Creme, så den købte jeg sammen med en primer. Igen skulle den gerne give min hud en masse fugt. Det er en lidt dyr creme, men 50 ml skal gerne kunne holde mig et stykke tid. Jeg satser selvfølgelig på et helt år. Sandsynlighed: et halvt år.

Selve indpakningen var jo nærmest ikke til at stå for. Det er meget luksuriøse med dens sart lyserød og guld.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *