Det er rigtig langt tid siden jeg har snakket hudpleje her på bloggen. Det har jeg faktisk ikke gjort siden jeg var gravid med min yngste. Der var jeg virkelig opmærksom på ikke at bruge noget med for mange kemikalier. Men jeg gik hurtigt væk fra det efter amme-perioden var slut, for det var ikke noget der virkede for mig. Utroligt nok. Jeg har generelt store problemer med at finde noget der virker for min hud. Den er super sart og har ofte mange outbreaks. Men alligevel er færre kemikalier ikke den rigtige vej åbenbart. Jeg er også super opmærksom på at god hud kommer indefra og jeg er også inde i en rigtig god periode mere mere frugt og grønt og minimum 3 store glas vand om dagen.
Men jeg forsøger mig endnu engang med nogle nye produkter og så må vi se hvordan de virker på min hud. Her er hvordan min hudpleje rutine ser ud i øjeblikket:
Min dagcreme og natcreme er i øjeblikket Chanel créme riche revitalisante au camélia rouge.
2 gange om ugen skifter jeg den ud med Elizabeth Ardens Retinol + HPR Ceramide (og bruger ekstra solcreme dagen efter som anbefalet)
Så forsøger jeg at bruge serums efter det behov jeg føler min hud har og mest de her tre fra ordinary. Hyalurinic Acid 2% + B5, Niacinamide 10% + zink 1% & Caffeine Solution 5% + EGCG til under øjenene.
Mit under øjenområde er super sart så jeg bruger Rudolph Cares firming eye mask en fire gange om ugen og ellers bruger jeg Chanek créme yeux reitalisante au camélia rouge både morgen og aften.
Så er jeg på kollagen på 4 måned, og kan måske begynde at se lidt resultater af det.
I øjeblikket bruger jeg også Tolak creme, som er udskrevet af en hudlæge, da jeg har en lille solskade plet på huden jeg gerne vil af med. The curse of having light skin.
Af solcreme bruger jeg Giorgio armanis power fabric når jeg bruger foundation. Og ellers sørger jeg for at smøre mig emd minimum faktor 30 når jeg går ud i solen.
Som noget helt helt nyt så er jeg blevet super nysgerrig på ansigts yoga og følger med hos ansigtsyoga_online.