Min beauty wishes and wants bærer i øjeblikket præg af at jeg glæder mig til foråret og komme ud og vise mit velplejet hår, smile med mine nye kridhvide tænder og vise min smukke glød frem mens jeg dufter fuldstændig delicieus … :0D
- Jeg har hørt rigtig meget godt om Olaplex hårkuren fra flere forskellige steder og mit hår kunne godt trænge til en omgang efter det massive hårtab man (eller i hvert fald jeg) oplevede efter jeg stoppede med at amme.
- Jeg fik et duftlys med den her duft og siden har jeg drømt om at få parfume-varianten. Den dufter af vanilje, kakao, karamel og med underliggende noter af træ og læder. Får lidt lyst til at spise mit duftløs faktisk …
- Dior hydra life pro-youth skin tint er også et produkt som jeg har hørt om fra flere forskellige steder efterhånden og den her skulle give en særlig smuk glød. Jeg plejer at have det fint med at være mit naturlige blege selv, men i år er det som om jeg bare virkelig gerne vil ud i forårssolen uden at ligne en der har været indespærret hele vinteren – selvom det jo præcis er det jeg har været. Fun fact: Jeg har aldrig in person mødt en der var blegere end jeg.
- Et Apple Watch er jo som sådan ikke et beauty produkt, men så alligevel … Da apple watch kom frem var jeg overbevist om, at jeg aldrig nogensinde ville få brug for sådan et ur. Jeg har aldrig gået med armbåndsur og jeg tænkte at det nok aldrig ville ændre sig. M E N, det her ur er jo genialt, viser det sig. Det kan måle hjerterytme og ilt i blodet og så holder det styr på hvor meget og hvor lidt du bevæger dig. Og da jeg har et meget stillesiddende arbejde har jeg virkelig behov for noget der kan motivere mig og holde mig sundere. Så det sparer jeg op til i øjeblikket – dvs. jeg lader være med at bruge penge i en periode over 2 måneder. Det har vist sig at være fuldstændig umuligt her i februar. Januar gik fint, men nøj, den her lockdown giver en lyst til at forkæle sig selv.
- Jeg drak mængder af te fra da jeg var teenager hvilket har betydet at mine tænder ikke er hvide længere – og det her produkt skulle vidst kunne udrette mirakler uden det store indgreb, hvilket er guld for en der virkelig ikke kan lide tandlæger.
- Vita Liberata er blevet enormt populært det sidste år eller to – og deres tan/tint produkter skulle være utrolig nemme at bruge og ikke alt for voldsomme – så i bund og grund mere elegant og til en newbie som mig. Den her er en skummende tan-water.
- Og denne er en serum, der bare tilføjes med et par dråber til dagcremes. Så dem vil jeg virkelig gerne prøve.
- Sidst men ikke mindst en mini ring light som er til at komme til for penge og så vil den nok fint kunne dække mit ret beskedne behov.