… ja, det virker jo som den evige kliche sætning. For hvor ofte går vi ikke og siger den igen og igen. Det burde snart gå op for os, at tiden er knap og vi bliver nødt til at lave benhårde prioriteringer hele tiden. Hvilket igen efterlader os i en tilstand af utilfredshed over de ting vi ikke får nået frem for de ting vi får noget.
Men ligenu er jeg i den tilstand hvor jeg sidder og er ret målløs over hvor tiden bliver af. I morgen er det allerede den 18!! marts. Jeg føler først lige at vi er startet på marts og det er ikke engang fordi vejret har været så forårsagtig endnu – andet end et par piblende forårstegn. Dagens blæsevejr gør, at jeg har blikket vendt ud mod havedøren, hvor den lige holder øje med trampolinens ben der stikker op, efter vi hastigt har måttet vende den om. Den nåede lige at flyve en lille tur ind over vores terrasse.
Jeg kan ikke engang give det Sønnikes manglende middagslurer skylden, for dem er han tilbage på med fuld styrke. Men at have travlt på arbejdet og have lidt overarbejde, kombineret med at vi overvejer at bygge samt evigt voksende to-do lister, ja, så forsvinder tiden åbenbart lige i øjeblikket. Så jeg får ikke læst så meget (der ikke er arbejdsrelateret) og jeg får ikke blogget så meget som jeg gerne vil. Ej heller skrevet eller arbejdet på mine egne projekter.
Men det værste er næsten, at føle at det kvarte af året allerede er gået, uden at man har følt at man har haft styring med noget som helst, eller haft gjort nogle af de ting man havde sat sig for. Det er ikke fordi det ikke har været nogle virkelig dejlige måneder, for det har det, men ligenu føles det lidt som om livet forsvinder hen over hovedet på mig og ja, sådan er det nok i perioder, og det er jo nok fordi jeg løber for stærkt og ikke mærker nu’et nok. Så det vil jeg prøve at blive bedre til.
God søndag derude.