Når man er småsløj – altså ikke syg nok til ikke at lave det man normalt laver – på fjerde uge, så er det tiltrængt med, at se en masse fjernsyn om aftenen. Desværre har det ikke været de bedste film, men i det mindste har jeg haft det bedste selskab – min mand og så ham den langhåret. En kats spindende. Sønnike der sover trykt og godt. Min mands skulder. Jamen, så er verden perfekt. Også selvom man har mistet hørelse på den ene øre og konkurrerer med katten om hvem der kan hoste mest op – hans hårboller eller mit slim.
Isn’t it romantic (set på Netflix)
Jeg havde ret høje forventninger til den her film og var da også vældig godt begejstret de første fem minutter ind i filmen. Men det viste sig hurtigt, at det som udadtil lignede et frisk pust på romcom genren, faktisk bare var det samme. Fordi: de lavede en slags drømme sekvens hvor hovedpersonen pludselig befandt sig i den der romcom verden – og ja det varede jo så hele filmen. Så ingen frist pust der, faktisk bare mere af det samme kedelige romcom som vi er vandt til at se. Det var super ærgerligt, for de havde alle muligheder for at lave den virkelig god og anderledes.
Afdeling Q – Journal 64 (lejet på blockbuster / yousee)
Jeg har ikke læst nogen af bøgerne af Jussi Adler Olsen, men jeg har til gengæld set alle filmene med min mand. Og ja, de kan altså et eller andet. Denne gang er vi på Sprogø, og handlingen bygger på det kvindecenter der engang lagde på Sprogø – puha, sikke et forfærdeligt sted. Det er helt sikkert gjort værre på film, men et center for unge kvinder som var ‘unormale’ – altså enten var let på tråden, lesbisk eller måske bare ikke gør hvad de får besked på – er jo bare virkelig helt forfærdeligt, at det har fandtes sådan et sted. Det er en grim plet på Danmarks historien. Det er fedt at Jussi har taget emnet op – men selve filmen var ikke særlig god. Den føles ikke særlig spændende og så var den UTROLIG forudsigelig. Så den var mildest talt lidt en kedelig oplevelse – måske bogen er bedre?
Fifty Shades Freed (set på Viaplay)
Ja, jeg indrømmer det jeg har set den. Hvorfor gjorde jeg dog det mod mig selv? Jeg vidste jo at bind 3 var den dårligste af dem alle – og dertil at filmene altid er laaangt ringere end bøgerne. I hvert fald i det her tilfælde med Fifty Shades of Grey. Og ja, det var en frygtelig film. Sindssyg dårlig. Der kan ikke rigtig siges noget positivt om den, så jeg stopper bare her, ik!
The Highwaymen (set på Netflix)
En film med Woody Harrelson og Kevin Costner – say no more. Filmen viste sig helt sikkert også at være den bedste ud af disse fire, ingen tvivl om det. Den handler om jagten på Bonnie and Clyde og om hvordan de til sidst blev fanget og skudt. Filmen holder sig rimelig meget op af de historiske begivenheder, og det gjorde den i sig selv ret interessant. Det var også sjovt, at se den anden side af Bonnie and Clyde, for jeg har tidligere set et par andre film, som var fra deres synspunkt og der får man jo en hel anden opfattelse af parret. Men de var jo forbrydere og de var folkeelsket – ja ligefrem berømte og hjulpet af almindelige mennesker. Hvilket giver en anderledes og interessant kontrast, som gør hele historien ret spændende, om end den indimellem føles lidt langtrukken.
