Påske glimt

Påsken i år bestod for mit vedkommende både af arbejde og penicillin, men det var trods alt en væsentlig bedre påske i år end sidste år, hvor det var totalt påskefail.

Vejret var virkelig dejligt, så vi fik spist en god portion is og sønnike fik spist sin portion chokolade. En lille traditionel (men let) påskefrokost blev det da også til. Og så kunne vi tilmed sidde i haven, da vi havde venner på besøg. Det var top hyggeligt.

Her er et par korte glimt fra vores påske.

 

   

Hey, hvornår sætter du den her i gang?

 

Sidste år var første gang at vi havde sønnike med i Legoland og der tror jeg det hele var ret overvældende, men samtidig var det tydeligt, at han havde hygget sig. Vi besluttede, at tage afsted i påsken, for at komme ud og lave noget andet – og det var en kæmpe succes. Det var tydeligt at sønnike elskede at prøve ting og særligt karrusellen var han hel vild med at prøve. Han var også ovenud fascineret af miniland med alle de små toge og busser der bevæger sig. Så vi besluttede os for at tage et årskort, for vi skal helt sikkert afsted igen.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *