Mus

Det er sjovt, som man i hverdagen kan gå op i alle mulige og umulige småting. Når så ens barn bliver rigtig dårlig, så glemmer man alt om hvad det lige var der for et øjeblik siden føltes så vigtig at gøre. Og alt – alle ens tanker kredser om ham den bette. Som lige pludselig blev lille bitte.

Søndag aften begyndte han at få søløvehosten, hvilket altid betyder falsk strubehoste og det var værre end vi har oplevet før. Jeg sov slet ikke den nat. Dagen efter blev det ved – sammen med 40,5 i feber og vi tog til lægen. Lægen sendte os videre på sygehuset, for sønnike brugte alt for meget energi på at trække vejret. Efter en tur på sygehuset gik det heldigvis mere eller mindre i sig selv og selvom han stadig er syg, så har han i det mindste ikke haft problemer med at trække vejret siden. Pyha.

Så skidt med at jeg er blevet syg og misset årets store bogfest. Bare han har det godt. Men nu må han altså godt tage og blive helt rask.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *

2 thoughts on “Mus”