Min mand spurgte mig forleden: hvilken af de oplevelser vi har haft sammen – bare os to – har været den bedste?
Mit svar kom så prompte, at det kom bag på mig selv: Dinner & dancing på Ritz.
Min mand og jeg har haft utrolig mange skønne oplevelser samme – det er noget vi altid har været gode til at prioritere, og jeg kan faktisk ikke rangliste vores oplevelser. De har alle været helt fantastiske. Alligevel så står den der dinner & dancing som en klar nr. 1.
Når jeg tænker nærmere efter årsagen, så forstår jeg det egentlig godt. Vi havde en fest min mand og jeg, der alene i London, bare os to. Min mand og jeg holder begge af at tage på restauranter og få mad som man ikke selv kan lave derhjemme, og det kunne godt have været en stor oplevelse i sig selv. Men det med, at man også kan danse er noget af det jeg især synes er helt fantastisk. Jeg elsker at danse og heldigvis kan jeg godt lokke min mand til at danse med mig. Det var virkelig en magisk aften, med masser af god snak, god musik, masser af stemning – og Ritz’ smukke smukke omgivelser og historiske vingesus gjorde det selvfølgelig ekstra lækkert.
Nu lyder det vældig dyrt, men det var det overraskende nok ikke. Jeg ved ikke hvad de tager for det i dag, men på daværende tidspunkt var arrangementet noget billigere end at spise for to på Noma. Men hvad skal man også gøre når man hele sit liv har drømt om det der dinner & dancing og det nærmest ikke fandtes i den virkelige verden, andet end på Ritz i London – for yep, det har jeg, drømt om, altså. Det har været en bucketlist ting siden jeg var barn og så gamle danske sort hvid film.
Film som ‘En herre i kjole og hvidt’, ‘Skal vi vædde en million’ og mange andre har helt sikkert været medvirkende til min evige fascination af at tage på en restaurant, i smukke kjoler, hvor man også kan danse. Det er nok det tætteste man kommer på et bryllup, når man nu ikke lige har nogen invitationer liggende. I gamle dage var det datidens natklub-liv, og det finder jeg helt vildt meget mere charmerende end nutidens natklubber. Og det er super ærgerligt at sådan nogle steder ikke rigtig findes – og slet ikke i Danmark, men man kunne håbe at det måske var på vej, for siden vi var på Ritz, dengang før vi fik børn, så er der kommet en masse alternative til i London og i andre lande.
Der er nok ikke noget at sige til at jeg nogen gange siger at jeg er født i det forkerte årti. Og når nu vi snakker om at bringe dinner & dancing tilbage, så tag lige Cocktail Hour med også!
