Den 24ende vågnede vi og så at der var pakker og brev fra julemanden under træet. Han havde også spist den fine småkage som Loke havde pyntet så fint til ham.
Børnene fik lov til at åbne gaverne fra julemanden og det var faktisk fint at gøre det sådan – sidste år ventede de nemlig til om aftenen – for Loke fik et Paw Patrol spil som han kunne hygge sig med på dagen. For i år havde vi ikke så travlt som vi plejer den 24ende. Vi plejer altid at skulle omkring min mor og far til julefrokost, hvor vi også lige får mulighed for at sige glædelig jul til min søster og mine niecer. Men ikke i år, som så mange andre forsøger vi at passe så godt på som muligt i forhold til corona.
Vi var dog på kirkegårdene og sætte lys hos dem vi kommer til at savne endnu mere en dag som juleaften, men ellers var vi faktisk ikke uden for en dør.
Jeg går altid vældig meget op i hvilken julekjole jeg skal have på på dagen. I år var ingen undtagelse. Det var en Ted Baker kjole jeg havde købt ind på Black Friday – man kan se den nederst i indlægget – på familiefotoet. Men i år trak jeg ikke i kjolen fra morgenstunden med hoppede i min blødeste cashmere trøje og grandgrønne nederdel. Jeg ved ikke lige om det var mit forsøg på at gøre dagen ekstra festlig med to tøjvalg eller hvorfor … for en ting er sikkert. Det var ikke nødvendigt at gøre den mere festlig, for Christian og Loke gjorde det på ingen tid til årets bedste dag. Det er en sand fornøjelse med børn i julen. Deres enorme juleglæde er en kæmpe smittekilde. (No pun intented corona)
Det kunne være lidt svært at vente på de der pakker, men Loke klarede det nu rigtig godt. Det blev faktisk kun til et par længselsfulde blikke og et par gentagende spørgsmål omkring hvornår vi skulle have gaver. Der var heldigvis ingen nedsmeltning. Men hold da op også alle de pakker – det er ikke engang alle der er på det her billede men det forhindrede dem ikke i liiige at gøre juletræet lidt skævt. ;0)
Traditiontro så vi selvfølgelig også Disneys juleshow inden vi sat os til bords kl. 17. Vi så det i køkken/alrummet så jeg kunne følge med fra madgryderne.
Vi spiser ret klassisk julemad – med alt tilbehør. And med kartofler, både de almindelige, de brunede og chips. Rødkål og sovs. Sidste år begyndte jeg at langtidsstege anden i 6 timer lillejuleaftensdag og det har simpelthen været den bedste beslutning for anden smager helt fantastisk og der er meget mere ro på på selve dagen.
Resten af aftenen gik med at pakke gaver op. Loke fik feber ved en af de aller sidste pakker han pakkede op og måtte i seng lidt tidligere end forventet, men det var to glade børn vi puttede. Og den bette som bare havde en fest med at øffe rundt mellem legetøj, gaver, julepynt og indpakningspapir gav heller ikke et eneste pip fra sig og sov på stedet, på trods af at han er ved at gro tænder.
I år lykkes det! Yay, vi fik et godt familiefoto, yay!