Vores påske var i år en sjov blanding af gamle traditioner, som så helt anderledes ud end de plejede samt en tilføjelse af en ny tradition. Det føles efterhånden skørt, at skrive, at alting ikke er som det plejer, for det er jo i bund og grund vilkårene ligenu, og det er så småt ved at ligne hverdag – og så alligevel ikke. For det her kommer aldrig til at føles normalt.
Normalt plejer vi at have påskefrokost med vores familier, men i år var vi bare os. Vi besluttede os dog ret hurtigt, for at markere påsken alligevel ved at holde påskefrokost bare for os. Vi havde bestilt en påskefrokostkasse fra Aarstiderne og det var super nemt og rigtig lækkert.
Vi gjorde lidt ud af det med at pynte op og dække bord og tage ribis ind fra haven. Det var også enormt hyggeligt, selvom familien selvfølgelig var savnet. Og hold da op hvor blev vi mætte.
Vi indførte som sagt også en ny tradition denne påske, nemlig påskeægs-skattejagt. Vi lavede ikke mindre end tre. (To små og en stor) Og mine dårlige tegneevner stod sin prøve. Men iihhh hvor var det hyggeligt, at se den der barnebegejstring over at lede efter skatten. Det stod ret hurtigt klart, at en ny tradition var indført! Måske vi næste år skal indføre at tegne på æg – selvom sønnike bestemt ikke kan lide æg som ikke er lavet af chokolade.
