Jeg har svært ved at huske min fødselsdage når jeg tænker tilbage. Jeg kan bedst huske børnenes faktisk. Jeg kan selvfølgelig huske de runde fødselsdage, min 18-års fødselsdagsfest, og den børnefødselsdag hvor vi slog katten af tønden, men også det år hvor min bedste veninde lavede en surprise party og så selvfølgelig den værste fødselsdag nogensinde – den hvor jeg var til begravelse.
Jeg er også sikker på, at jeg kommer til at huske den her fødselsdag. Vi var nemlig afsted på en rigtig hyggelig aktiv familieferie i Lalandia. Vi var afsted fire dage og vi havde også inviteret mine forældre ned til en overnatning. Det var meget hyggeligt at vågne min fødselsdagsmorgen med næsten hele familien.
Det var de hyggeligste og dejligste dage.
Fødselsdagsbowling med the boys. De påstod at de lod mig vinde, men jeg ved at det var skills.
En glad fødselar
Fødselsdagsmenuen på Bones. Ikke nogen gastronomisk oplevelse, faktisk så startede de med at give mig en knastør bøf uden mit hvidløgssmør på, men det var den perfekte ret ovenpå 4 timers badeland.
Min fødselsdagsgaver i år var Chanel øjencreme og en elektronisk citruspresser fra mine forældre. En Chanel øjencreme fra min svigermor også. En træ-kat fra min søster. Og så var jeg noget så forkælet at få en Dyson airwrap af min mand og mine børn. Jeg havde fået den lidt før, fordi den blev købt til en super god pris på black friday, og jeg elsker elsker at bruge den!