En highlighter som øjenskygge og en anbefaling

Kender I Beauty News på youtube? Hvis ikke, så synes jeg helt sikkert I skal tjekke dem ud – særlig hvis I godt kan lide at følge med i hvad der sker i Beauty verdenen. Hailey og Kat er fra Australien og de er simpelthen et skønt forfriskende pust i youtube verdenen hvor alle bare altid snakker godt om produkterne de modtager, fordi de er bange for at folk vil stoppe med at sende dem gratis ting hvis de taler negativt om deres produkter. Sådan er Hailey og Kat ikke. De siger lige præcis hvad de mener og så ødelægger de ofte make-up en gang om ugen – nogle gange for at finde ud af om f.eks. gramvægten lever op til hvad der står på produktet og andre gange, bare fordi de synes det er sjovt.

 

De er grunden til jeg i dag bruger den her fine MAC holiday highlighter som øjenskygge. De fandt nemlig ud af at MACs Shiny Pretty Thing highlighter – Snowfushed var nøjagtig den samme farve som en højt eftertragtede øjenskygge fra deres holiday edition i 2017. Det er lidt sjovt, at de sådan genbruger favoritter, bare i nye forklædninger.

Efter at have set den video gjorde at jeg blev ret nysgerrig og tænkte, hey, det er en stor øjenskygge, den er metallisk og tofarvet guld og rosa (man kan nok bedst se begge farverne tydeligst på det sidste mørke billede) og lige noget for mig. Så jeg købte den og har brugt den siden og elsker den. Men ikke som highlighter, jeg elsker den som øjenskygge – og som den åbenbart også original var lavet som.

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *