Tiden går lidt for stærkt i øjeblikket og jeg får slet ikke delt alt det som jeg nøjsommeligt har planlagt. Jeg er en kæmpe planlægger og har mange lister – også for hvad jeg skal dele her på bloggen og hvornår. Det er ikke altid det holder, men jeg er ALTID tidsoptimist.
Så snart deler jeg altså indlægget med vores miniferie til Lalandia, men jeg har taget en milliard billeder, så jeg skal lige have tid til at få dem sorteret, hvilket er perfekt for så har jeg på den måde altid lidt et familiefotoalbum at se tilbage på. I hvert fald indtil jeg få taget mig sammen til rent faktisk at bestille fotobøger.
Men det bliver nok ikke lige i maj, for i maj sker der meget – der er allerede sket meget, så det her bliver lidt en blanding af ‘på det sidste’ og ‘hvad jeg vil/skal maj’:
Jeg har blandt andet været på to dages heldagskursus i at skrive korrekt dansk. Primært for at lære at sætte komma og bare skrive bedre, så skal jeg bare lige huske at bruge det. Underviseren var glad for tankestreger og fortæller mig at se er lovlige, så dem vil jeg misbruge alt hvad jeg kan.
Jeg kan ikke love, at der kommer en hurtig og tydelig forandring her på bloggen, for nogle gange går det altså pænt stærkt med at skrive de her indlæg. Som nu hvor jeg gør det mellem min mands oprydningssuk og mine børns brydekamp, hvor den ene slår sig lidt mere end den anden – ifølge dem.)
Jeg sendte mine nyeste papbøger til tryk – jeg nævnte dem i april, hvor de også oprindeligt skulle være kommet afsted, men vi fik et par dage ekstra og så gik det ind i maj. Der er et lille glimt af dem under de to andre papbøger.
De andre papbøger, ‘Lyde, du kan høre …” og “De fire årstider” er også lige kommet fra tryk og de er blevet taget så godt imod af mine børn allerede, så jeg føler mig helt utrolig glad. De udkommer den 7. juni – så om præcis en måned fra i dag.
I maj vil/skal jeg …
… til en fødselsdag
… til en nonfirmation
… til en konfirmation
… nyde at have kjoler på igen
… til tandlæge – igen
… på et andet kursus – denne gang med Maggie Stiefvater, en amerikansk forfatter og kurset kommer til at forgår real time online, dvs. jeg sidder til kursus midt om natten – MEN det er det SÅ meget værd.
… arbejde rigtig meget på et nyt bogprojekt (meget mere om det meget snart) men det er nok det der kommer til at tage mest af min tid i maj, men det er mega fedt og jeg elsker det!
… til litteratursalon hos Litfix
… vente i spænding indtil der kommer bibliotekspenge og se om jeg har sneget mig på listen igen i år. Det var jo lidt et anderledes år 2021 i forhold til bogsalg til bibliotekerne
… krydse fingre for at der kommer lektørudtalelse på mine nyste (førnævnte) papbøger
… nyde de 20 grader på mandag og næste mandag!
… i Legoland igen – fordi nu har vi jo fået årskort.
One thought on “Meget i maj”
Lyder som en spændende og travl maj