- brætspil skal der til i sommerferien og i år har jeg købt et par stykker, den første er ‘Stuffed Fables’ som er et sammenspils adventure game. Det plejer typisk, at være noget vi elsker at spille. Det skulle fungere som en slags historiebog med monstre og fabler. Det lyder sjovt, men jeg købte det også lidt fordi at jeg i år udgiver en ‘Fabeldyr’ bog så jeg tænkte det var passende.
- Det andet spil jeg købte var Everdell. Jeg har set det SÅ mange gange og jeg har set flere der anbefaler det, så det røg i kurven og jeg er spændt på at prøve det.
- I stedet for årets sommerkjole blev det til årets sommerbluse, fundet på tilbud på net-a-porte. Der stod Karin på den med dens brede ærmer, sløjfer og korset detaljer.
- Jeg ser Christina Iversens konkylie kopper alle vegne, men det var altså hendes østers skåle jeg selv faldt for. Til salt, smykker eller østers serveringer.
- Helt uforudset så købte jeg også en dyne – en meget varm dyne, som jeg nok ikke kommer til at bruge her til sommer, men måske alligevel, for den er noget af det blødeste og lækreste, så det bliver helt umuligt ikke at bruge den, men måske ikke lige på en tropenat.
- Stigegolf har været et hit lige siden vi købte det. Et rigtigt hyggeligt havespil.
- Til børnene så vi at man kunne få et Unlock kids og selvom Christian ikke kan være med endnu, så har det været et kæmpe hit hos Loke. Han har virkelig plaget om at spille det, mens vi har forsøgt at trække oplevelsen lidt ud over en tre dage. Jeg håber de laver flere Unlock kids udgaver for det er rigtig hyggeligt at sidde og spille sammen.
- Bluey! Bluey er en skøn figur og et kæmpe hit herhjemme, så et par sommerlig Blueybøger skulle der til + en enkelt Sallys far bog, som jeg håber kan hjælpe med at forstå det der med at tabe og vinde hos ældste barnet.
- Min første stråhat! Nogen vil måske sige, at det var på tide. Den er bare købt på HM og så har jeg selv tilføjet et bånd på den.