Efterårsfavoritter

 

 

Vi har efterårsferie i øjeblikket og fyldt med planer i hovedet og ideer til nye huseventyr. Det er endnu ikke noget som vi er sikre på bliver til noget endnu, men vi undersøger vores muligheder. Det begrænses selvfølgelig en smule af to krudtugler som også gerne vil underholdes. Men der er tid til at komme ned i tempo og se på ting vi ikke lige når i hverdagen. Det er faktisk også først nu her i efteråresferien at jeg har fået sat mig ordentligt ned og nydt efteråret og mine favoritter.

Jeg elsker når årstiderne skifter og det er lidt som om jeg skifter ‘ham’ efter årstid. Når årstiderne skifter er jeg i humør til forandringer. Så jeg er en rigtig årstidsslange og det her efterår er ingen undtagelse. Jeg vælger automatisk dufte, tøj, mad (masser af æbler, jordskokker og svampe) osv. som sætter mig i efterårstilstand.

Det her er nogle af mine favoritter i år:

 

 

  1. Jeg er vild med den her nye stjernetegnsstrik fra Truly som er dejlig varm og har planer om ikke at gå i andet hele efteråret (godt jeg er hjemme på barsel så ingen skal lugte til mig).
  2. Huset dufter af Byredo Tree House og Diptyque Feu de bois – så af masser af træ og røg. De høre begge til nogle af mine absolutte favoritdufte og de minder mig på alle måder om efterår.
  3. Så snart Disney+ blev annouched vidste vi at vi skulle have det herhjemme og indtil videre har det kun været en fornøjelse og jeg forudser at vi skal se en masse i efteråret. Jeg håber dog snart at de får Darkwing Duck og Talespin og de gamle Ducktales. De mangler altså virkelig!
  4. Speaking off Disney så har jeg købt mig det her magiske Kinkade Disney puslespil. Kinkade laver de smukkeste, smukkeste Disney puslespil og jeg har planer om at tage hul på det her med Snehvide i dag.
  5. Til efterårsferien købte vi også det nye Unlock! Star Wars udgave og det ser jeg virkelig frem til at prøve med min mand – måske i følge med et enkelt glas hvidvin når drengene er lagt i seng. Bliss.
  6. I bryllupsdagsgave fik jeg Tom Fords Tuscan Leather af min mand og jeg kan næsten ikke forestille mig nogen bedre efterårs-parfume. Læder, træ og bær-noter. What’s not to love. Byredos Bibliothéque er min yndlingsduft og bruger den alle årstider, men der er ingen tvivl om at jeg kommer til at være storforbruger af den her i efteråret. Jeg elsker at gå rundt og dufte af et bibliotek. Den har nogle af de samme noter som Tuscan Leather, men samtidig er den også bare helt anderledes.
  7. Anastasias Soft Glam make-up paletten har de sidste par år været min go to i efteråret. De brændte, gyldne og støvede farver er perfekt her til efteråret.
  8. Sidst men ikke mindst ynder jeg at bruge Monins Pumpkin spice sirup , Stjerneanis og kanel i min kaffe. Måske for at kompensere for at jeg i år ikke får så mange Pumpkin spice lattes på Starbucks.

 

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *