Vejlefjord Termiske Bade

Kategorier Selvforkælelse

For ganske nyligt var jeg noget helt fantastisk. Jeg var nemlig i de Termiske Bade på Hotel Vejlefjord. Jeg blev så afslappet, at jeg er sikker på at den følelse fortsætter ind i det nye år. Det var virkelig lækkert. Jeg drømmer om snart at tage tilbage til det man må sige er en ultimativ selvforkælelse.

Normalt opsøger jeg ikke rigtig de her spa og wellness muligheder og jeg tror det er fordi at det jeg først og fremmest nyder ved en wellness oplevelse er vand. At ligge og blive rynket i vand. Og vand er der masse af i de Termiske Bade. Der er både aroma bad, lyd og lysbad. Ild og is bad. Der er en større pool og en udendørs. Der er forskellige damp bade og saunaer. Der er faktisk ikke rigtig noget der slår det her sted for mig. Det er det jeg forbinder med en spa-oplevelse. Selvfølgelig også stemningsfuldt roligt musik og tid til at læse og slappe af. Eller nyde hinanden hvis man er to. Men behandlinger ser jeg egentlig mest som spild af tid når jeg nu er et sted med så mange skønne bade. Der er desuden gratis te, kaffe og frugt når man er inde i badene.

På den æstetiske side er der virkelig heller ikke noget at sætte fingre på. Man starter med at gå ned i hotellets kælder og går ned af en smuk lang gang, hvor der er masser af spa lokaler til forskellige behandlinger. Samt et virkelig smukt venteværelse (som jeg havde lyst til at flytte ind i) Så ankommer man til selve spa skranken, hvor man får udleveret tøfler, kåbe og håndklæde. Herefter går man videre af en ny smuk lang gang, der føre ind til et lokale hvor vandet løber ned af væggen og wellness musik lyder ud af højtalere. Her er der indgang til omklædningsrummene, et for kvinder og et for mænd.

 

 

 

 

Hotel Vejlefjord er virkelig et smukt hotel, der ligger på en fuldstændig idyllisk plet. Og som jeg lagde der på liggestolen, drømte jeg mig til alle de familie fester jeg kunne tænke mig at holde her. Men som jeg dybest set godt ved er lidt upraktisk når det kommer til stykket, da alle jeg vil skulle invitere med bor nordpå.

Jeg må hellere tilføje, at jeg på ingen måde er sponsoreret af Hotel Vejlefjord, jeg er bare virkelig fan af deres termiske bade og jeg kan virkelig ikke anbefale det nok. Jeg er af dne overbevisning, at man indimellem bør huske at være lidt god ved sig selv, hinanden og bare lige stoppe op og nyde livet engang imellem. Det kan virkelig betale sig.

Hvis du nogensinde er overnattende gæst, så gør dig selv den tjeneste at tage i de Termiske Bade allerede så snart du kan. Der er nemlig tidligere adgang for overnattende gæster og fra kl. 10, begynder det at strømme ind med gæster. Men før klokken 10, så har du nærmest det hele for dig selv og det er i sig selv en helt fantastisk oplevelse.

 

 

 

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *