Besame: Snow White collection

Kategorier Make-up, Selvforkælelse
Besame

 

Efter jeg fik øjnene op for reproduceret vintage, så blev jeg ret hurtigt forelsket i ideen om Besame, som er et amerikansk firma der laver luxury vintage make-up. Det bedste af det hele er at kvinden bag firmaet er uddannet designer og forstår sig altså på farver og design. Så ikke nok med designet er spot on, så er al make-up’en også en direkte farvekopi af originaler fra 20’erne, 30’erne, 40’erne, 50’erne og 60’erne.

Men problemet var, at de ikke havde international shipping og hvis jeg skulle til at finde en tredje part, så blev det altså lidt for besværligt at bestille noget hjem. Men så skete der det, at de både fik international shipping OG den her nye kæmpe collection i samarbejde med Disney. Nemlig en Snehvide produktion. Det sjove af det hele, var at jeg noget tid forinden havde sukket efter Lorac’s Beauty and the Beast collection, men den var også ret håbløs at få hjem. Men da Besame så dukkede op med sin Snow White collection og begyndte at vise de produkter de havde, så måtte jeg absolut anskaffe mig noget. Selvom Beauty and the Beast er en af de historier der ligger mig mest nært, så er der ikke nær så meget vintage over det, som der er med Snehvide, og da jeg selv er ret så lys (læs: bleg) i huden, elsker rød læbestift og drømmer lidt om sort hår, så var det jo en match made in heaven.

Ja, alle de gode argumenter man har med sig selv når man overvejer at bruge penge … Så ikke mere om hvorfor den her collection og mig er skab for hinanden og videre til hvad det egentlig handler om. Produkterne. Make-up’en.

 

Besame

Besame

BesameBesame

 

Det første jeg klikkede hjem var selvfølgelig øjenskygge palletten. Den kunne jeg altså ikke stå for. Ikke nok med at den er udformet som en bog, så er designet også en direkte kopi af bogen der bliver vist i Disneys klassiker ‘Snehvide og de syv små dværge’. Ja, det hele er ret gennemført. Alle øjenskyggerne er en farvepallette taget fra filmen. Så de øjenskygger man får med er farver der enten er taget fra Snehvides to forskellige sæt tøj, men også hendes hud og hårfarve. Man får en lille guide hvor man kan se hvilke farver der passer til hendes ansigt, samt en how to guide til hvordan man får det perfekte Snehvide look. Det hele med udgangspunkt i årstallet hvor Snehvide blev produceret – i 1937. Jeg synes den er noget så fin og virkelig designgennemført.

Da jeg fik den hjem var jeg faktisk ret positivt overrasket over øjenskygge farverne. De er pigmenterede og jeg må sige at jeg var positiv over farverne da jeg først fik dem afprøvet.

 

 

Besame Besame BesameBesame

 

 

Udover paletten købte jeg også et læbestift mini-sæt. Dette sæt bygger så fint på de syv små dværge. Læbestifthylstrene har hver en lille dværg silhuet. Og hver læbestift er en farve taget fra de sten der er i den mine hvor dværgene arbejder i filmen. De er alle rødtonede med undtagelse af Dumpe, hans er en diamant og den gør de andre – ellers matte læbestifter til glitterlæbestifter. Jeg var fuldstændig solgt på ideen og efter jeg har fået dem hjem er jeg kun blevet gladere for dem. Ved første øjekast, synes jeg godt nok de var ret små – de der minis læbestifter, men de er også super pigmenteret, så jeg forudser at de holder længe alligevel. Jeg har prøvet alle farverne og jeg er ikke længere kun fan af ideen eller designet. Farverne er virkelig skønne!

 

 

BesameBesame  Besame

 

 

Sidst men ikke mindst købte jeg dette fine vintage inspireret håndholdte spejl, som jeg synes er helt fortryllende og jeg forudser er fuldstændig perfekte til det make-up bord jeg har i sinde snart at få skabt herhjemme. Designet er virkelig henrivende og smukt og jeg havde virkelig lyst til at bestille meget mere fra kollektionen, for der var virkelig mange smukke ting og der har virkelig været mange gode tanker bag.

Jeg er samtidig også ret så nervøs for hvad Besame kan finde på i fremtiden, for jeg er virkelig fan af hvad de har skabt indtil videre. Allerede nu ved vi at der er en udvidelse af Snow white collection på vej og så kommer der snart en Agent Carter serie, som har noget så fantastisk som make-up med hemmelige rum og andre smarte funktioner. Dén collection glæder jeg mig også virkelig til at se nærmere på. Men hvis de laver flere kollektioner i samarbejde med Disney, åh, ja … det er næsten ikke til at holde ud at tænke på. Der er virkelig noget helt fantastisk over det, når smukke historier kommer til live – både på film, men i høj grad også med fysiske ting, især når det er så vidunderligt smukt som dette.

Man kan stadig får det meste af the Snow White collection på Besame – jeg har virkelig et godt øje til Snehvides røde læbestift. Den ser bare virkelig helt perfekt ud. Bog-make-up palletten blev udsolgt ret hurtigt, men den blev sat til salg efterfølgende på Disney og Sephora, så jeg ved ikke om den stadig kan fås der.

 

BesameBesame Besame

 

 

 

 

 

 

2 tanker om “Besame: Snow White collection

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *