På det sidste #5

Kategorier På det sidste

Jeg føler ikke jeg har lavet så meget andet end arbejde på det sidste – siden Sankt Hans. Derfor har det været lidt mere stille her på bloggen end hvad jeg havde lyst til. Men det er okay, for lige om lidt bliver tiden bedre igen.

 

 

 

 

 

 

Siden sidst har jeg været på sommerudflugt med arbejdet hvor vi fik en drøm af et ostebræt – selv for en som mig, der faktisk ikke er så pjattet med oste igen. Vores sommerudflugter er altid hyggelige, og det var de bestemt også denne gang, selvom det måske var lidt for præget af at der var fodbold i fjernsynet. Det er lidt sjovt som verden skal gå i stå hver gang det sker.

 

 

 

 

Rester fra Sankt Hans og så skal jeg huske mig selv på at nyde alle de danske råvarer der er i øjeblikket.

 

 

 

 

 

Jeg var på opgave i København, hvor jeg tog frem og tilbage samme dag. Op klokken fire om morgenen afsted til København. Køre en time i bil fra København til ankomst stedet. Arbejde i seks timer og så hjem igen. Hårdt, men fedt. Her er et lille sneak peak. Normalvis er det lidt en hade opgave, at sidde og have folk til at kigge en over skuldrene mens man arbejder, men de par damer jeg sad med var super skarpe og have prøvet det før. Så det var en fornøjelse.

 

 

 

 

 

Macarons og en overtegnet kalender. Når man har travlt er det godt med lidt selvforkælelse. Og jeg har lidt for travlt i øjeblikket. Jeg elsker at have masser at se til, og kan holde til en del arbejdspres, men jeg ved jeg skal passe lidt på for lige pludselig bliver jeg udbrændt, hvis ikke jeg passer lidt på. Det kommer nærmest fra det ene øjeblik til det andet. Så jeg prøver at blive bedre til at slappe af indimellem. Alle er på vej på ferie på arbejdet i øjeblikket, så alting skal være færdig på samme tid. Jeg holder ferie lidt sent i år, så jeg tror til gengæld at jeg får dejlig meget ro når alle andre har ferie og jeg sidder på arbejde. Ih, alt det jeg kan få fra hånden.

Jeg har i øvrigt også købt et magasin – det er første gang i laangt tid jeg har gjort det. Blogs opfylder efterhånden ret godt det behov for mig, men måske er det fordi de madbloggere jeg følger ikke længere er så aktiv, at jeg købte ‘Spis bedre’. Det må være et tegn på at jeg skal ud og opstøve nogle nye.

 

 

 

Solskin, arbejdsro og familieglæde. Måske du kan ane det, men hvis du ikke kan så rummer den her udsigt ikke kun blå himmel og hav og Dokk1, men også Kongeskibet og et krydstogtskib. Krydstogtskibe ligger ofte til lige ud foran mit vindue. Det er både super hyggeligt, men også nogle gange ret generende. I hvert fald når nogle synes det er sjovt at stå og filme dig. Men vi skal faktisk snart flytte ind i nye lokaler på arbejdet. Så det bliver godt. Vi har fornyligt haft statusmøde i vores afdeling og det var rart, for det giver sådan en ro og få fortalt hvor der er nogle ting der måske kan gøres bedre. Familielivet er skønt. 2-års alderen er indtil videre min fortrukne. Min søn er så herlig og det hele virker lettere end det har været. Og så er han blevet så dygtig til at sige mor. Så jeg føler der er ro på rigtig mange fronter i øjeblikket og det hele bliver bare forstærket af det skønne vejr. Her går det godt. Jeg mangler bare lige at have mere tid, tid til at nyde det og tid til at se venner og tid til at blogge og måske bare læse i solen

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *