Sønnikes pakkekalender

Kategorier Jul, Jul2019

En af de juletraditioner jeg selv ELSKEDE som barn, var at få pakkekalendergaver og det er den mere end nogen anden der har føles vigtig at give videre. Sidste år blev det især rigtig sjovt, fordi sønnike var blevet gammel nok til at forstå at julesokken indeholdte noget nyt hver dag. I år stikker det helt sikkert af.

De andre år har det været super udfordrende at finde på, for når børn er under 3 så er der altså grænser for hvad de må få. Jeg nægter også at give ham rosiner eller at dele puslespil op i flere pakker. Det kan jeg selv huske, var så ligegyldigt at få som barn, at ingenting faktisk havde været at foretrække. Jeg kunne jo altid få rosiner, og når et puslespil var delt op, så kunne man jo ikke rigtig lave det og man vidste jo godt hvad en af de andre pakke indeholdt.

Forstå mig ret. Jeg har også købt ting jeg har kunnet dele op. F.eks. en pakke med seks Disneyfigurer og en kuffert med små Spiderman bøger. Det er en god måde at holde priserne på de små pakker nede på. (Det, og så begynde at købe i god tid og når det er på tilbud). Men de er alligevel individuelle og han kan ikke regne ud om han får flere.

 

Men her er hvordan hans kalender ser ud i år. (Ja, katten vil åbenbart gerne være med på billederne.) Den bærer helt sikkert præg af hans fascination af Spiderman og biler. Og måske kunne den godt have været mere varieret, men jeg vil hellere give ham noget som jeg ved han vil lege med, i stedet for alt mulig ligegyldig plastik-skrammel som han kun leger med i fem minutter. De store gaver som alligevel ikke kan være i julesokken har jeg fordelt ud på adventsdagene.

 

 

1 tanke om “Sønnikes pakkekalender

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *