Lokes 6-års fødselsdagsfejring

Kategorier Familie, Fejring

For en uge siden, sidste søndag, fejrede vi Lokes 6-års fødselsdag for den nærmeste familie. Han havde egentlig først fødselsdag om tirsdagen, men vi havde besluttet os for at tage på en lille familie-miniferie til Lalandia den dag, så søndag var store kagedag.

Loke havde bestemt at vi skulle købe en jordbærtærte (for hvorfor vil du dog bruge tid på at lave en mor, når det er nemmere at købe en og den smager lige så godt) og at jeg skulle bage kanelkage og boller. Meeen… som den jeg jo er, så blev jeg jo nødt til at bage minimum én kage mere.

Loke havde glædet sig hele dagen til han fik gæster og de gaver der hittede i år var en guitar, en kuglebane og Minecraft Lego. Men altså det var lige før at ballonerne vi pustede op var lige så stort et hit.

Kanelkagen var den sædvanlige house favorit, det samme med bollerne som var disse og talkagen som jeg ente med at forsøge mig med – jeg har aldrig prøvet en talkage, gik faktisk rigtig fin. Jeg halverede denne opskrift fra Arla og i stedet for at vende brombær i sølvstøv, så puttede jeg Haribo vingummier i en pose med guldstøv og rystede den godt. Det kom der faktisk et meget fint resultat ud af, så jeg ville ikke pynte med så meget andet end små mini skumfiduser. Selve chokoladekage brownien smagte rigtig godt.

Skabeloner og gode råd om talkagen kan findes her

Et styks dejlig glad dreng, der har meget mere fødselsdagsfejring i vente, men mere om det snart.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *