Nu er Outlander-mandage officielt slut, hvilket er lidt sørgeligt, og noget andet der også er ret sørgeligt, er at der går rygter om at næste sæson af Game of Thrones først kommer i 2019. Ohh.. the horror. Men derfor skal man jo ikke gå ned på serier. Så nu da Outlander er slut følger jeg med i fire serier ligenu – ja, men det er faktisk ikke ret mange i forhold til hvad det plejede at være. Sagen er den at jeg er lige så stor serie-nørd som jeg er bog-nørd. Og det siger jo en del når jeg har en hel blog dedikeret til boger – men måske er det også en af grundene til at jeg har brug for en blog, hvor jeg blandt andet kan komme af med en masse snak om serier. Det har jeg ikke rigtig følt at der var plads til på min anden blog. Det blev kun til lidt en gang imellem, så forbered jer på masser af seriesnak i fremtiden herinde.
Lige i tiden ser jeg følgende serier: (alle sammen på netflix i øjeblikket)
The Crown – Sæson 2
The Crown er en historisk serie som bygger på den nulevende Elizabeth d. 2. og hendes regeringstid og ikke mindst hendes ægteskab. Serien følger hende i de unge år og jeg er fuldstændig solgt på den serie. Sæson 1 skulle faktisk være den dyreste tv-serie produceret til dags dato og det kan man tydeligt se, for den er virkelig flot. Jeg elsker som bekendt også historiske film eller tv-serier og jeg har altid været lettere fascineret af det engelske kongehus. Men selvom man ikke lige er til det, så er tv-serien helt sikkert værd at se alligevel. Den har spænding, den har drama og personerne er så levende, at man ikke kan undgå andet end at blive draget ind.
Alias Grace
Jeg har set hele sæsonen af A Handmaids tale på HBO nordic, så jeg var ret sikker på, at jeg vidste hvad jeg gik ind til, da jeg gav mig til at se den nye filmatisering af Margaret Atwoods bog Alias Grace. Jeg synes det er så fedt at Atwoods historier bliver filmatiseret for de fortjener virkelig at komme ud blandt flere mennesker. Jeg har altid danset lidt rundt om at læse bøgerne, fordi jeg ikke helt kunne gennemskue om de var noget for mig, så jeg er ret glad for at blive bevidst at det er de i høj grad.
Alias Grace er indtil videre mindst lige så barsk og tankevækkende som ‘A Handmaids tale’ og den kommer også omkring kønsroller og i den forbindelse er det ret fantastisk at være tilbage i Atwoods tanker. Jeg anbefaler den helt sikkert vidt og bredt, (ligesom jeg gør med ‘A Handmaids tale’) men vær forberedt på, at den er barsk. Jeg er normalt ikke selv til alt for barske historier, men den her er virkelig gribende, men jeg skal lige tage tilløb til at sætte mig til at se den.
Riverdale – Sæson 2
Riverdale faldt jeg over ved et tilfælde, men jeg blev ret hurtigt hooked. Det er simpelthen sådan en genial serie. Den minder mig lidt om Pretty Little Liars – men bare på en mere awesome og cult måde. Tv-serien bygger også på en graphic novel, så det siger måske sig selv at cult-faktoren ville være høj. Jeg er solgt på hele persongalleriet, der ved første øjekast ser ud til at være stereotyper, men man opdager hurtigt at det er de på ingen måde. Den er faktisk meget forfriskende, på den måde, at man lidt føler at den er meget mere moderne end alle andre serier som man følger med i. Og så må jeg sige, at det er rart at den ikke er 100% teenageagtig. Ikke fordi jeg egentlig har noget imod det, men det er bare rart også at følge de voksnes storylines.
Dollars – Sæson 1
Ja, Dollars er uden tvivl den mest fjollede på listen og jeg skal da være ærligt og sige at jeg overvejede ikke at tage den med på listen. Men så vil det ikke være det rigtige billede af hvad jeg sidder og ser i øjeblikket. Sagen er den, at jeg er vokset op med Dollars. Jeg åd det råt. Jeg var egentlig ikke særlig gammel, men jeg elskede at se dramaet og intrigerne udfolde sig på skærmen. Så det er en kæmpe portion af nostalgiske grunde der gør at jeg ser Dollars reboot serien. Og jeg forventer hvert øjeblik, at jeg snart vil få nok og droppe med at se videre. Men indtil videre klikker jeg stadig play. Måske fordi den er så nem at se. Det er en af den slags serier som man kan have til at køre mens man laver alt mulig andet, for den kræver ikke så meget af en, så man kan sagtens følge med. I modsætningen til Dallas som man også forsøgte at starte op igen, så er det her helt nyt cast og historien er stortset den samme. Bortset fra at Steven f.eks. virkelig er gay i den her og så er der kommet lidt mere diversitet ind i castingen og det klæder helt sikkert serien.