Serier jeg ser i øjeblikket #10

Siden sidst er det blevet til lidt flere serier. Jeg startede også på Industry med min mand på HBO Nordic, men det faldt jeg hurtigt fra til fordel for Younger som jeg også har været fuldstændig besat af!

 

 

C.B. Strike – sæson 5 (Set på HBO Nordic)

Selvom der ingen tvivl er at bøgerne er bedre end C.B. Strike tv-serien, så er det nu alligevel en fornøjelse at se serien og få den visualiseret. Jeg er normalt ikke til krimier men den her type minder mig om de gode gamle som Arthur Conan-Doyle og Agatha Christie skrev, hvor hovedpersonerne er så levende at man føler de eksisterer i virkeligheden. Sådan har jeg det også med Cormoran Strike og Robbie fra Robert Galbraiths (JK Rowling) romaner. De er så ægte og levende og deres historie er så fangende at jeg sidder klistret til skærmen under hvert episode.

 

 

Younger – sæson 1-6 (Set på Cmore)

Jeg har været fuldstændig besat af den her tv-serie og så den hvert roligt øjeblik jeg havde. Seks sæsoner fløj forbi og syvende og sidste sæson skulle stå for døren. Nøj, jeg glæder mig. Tv-serien er mere end noget andet bare super super sjov og for mig er den nok også ekstra sjov fordi den foregår i forlagsbranchen og der er faktisk en del ting jeg kan nikke genkendende til. Den handler i sin enkelthed om Liza der er 40 men for at få et job i den branche hun elsker og som hun er god til så udgiver hun sig for at være 26, hvilket siger sig selv giver en del udfordringer for hende gennem serien. Men det er særlig kærlighedshistorien der er E P I C. Det er nogle virkelig gode manuscriptforfattere med gode dialog-evner som sidder bag den serie. Det er virkelig virkelig godt. Stor anbefaling herfra.

 

 

Queen’s gambit – sæson 1 (Set på Netflix)

Okay okay, vi måtte jo se den her tv-serie efter at den igen og igen er blevet nævnt i vores omgangskreds og alle steder på internettet. Og jeg forstår udemærket fascinationen af den. Det er skønt at se en kvinde i hovedrollen med ambitioner uden at vi skal have alle fordommene omkring andre aspekter af kvindelivet. At man bare kunne nyde tv-serien uden at man skulle forholde sig til en hel masse unødvendigt. Jeg elsker den her type film hvor folk går ud og finder deres passion og går 100% efter den. Tv-serien var visuelt smuk og med fantastisk skuespil fra Anya Taylor-Joy. Man får lidt indtrykket af at historien kunne have været en virkelig hændelse men den bygger dog kun på en fiktiv bog, men måske skulle man tage og læse den. Jeg tror ikke det ligger i kortene med en sæson 2, men jeg vil helt sikkert se den hvis der gjorde.

 

 

WandaVision – sæson 1 (Set på Disney+)

Jeg skrev meget lidt om WandaVision sidst fordi jeg lige var gået i gang med at se den men nu har jeg fået set den færdig og jeg må sige at den kom efter det med manglende information. Den fik virkelig forklaret sig og jeg sidder nu med et meget stort behov for at se sæson 2. Gips hvor sluttede den da bare med den værste clifhanger.

 

 

A Discovery of Witches – sæson 2 (Set på HBO Nordic)

Vi er stadig i gang med at se sæson 2 herhjemme – jeg skriver stadig fordi vi så de to første afsnit ret hurtig efter hinanden, afsnit nr. 3 gik der noget tid inden vi fik set og vi har ikke set et afsnit siden og det er ved at være noget tid siden. Der sker ikke så meget her i anden sæson, ikke endnu i hvert fald. Det er stadig min forventning at se videre, men nøj hvor må de gerne speede tingene lidt op.

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *