Ja, jeg ser ret skeptisk ud ved at fange et snefnug i hånden. Det er jeg også.
Jeg har aldrig rigtig fået adresseret, hvorfor jeg har startet den her blog i sin tid. Det vidner mit ‘Om mig’ om, der stadig er gabende tom, og mit stadig manglende logo. Men jeg kan ikke rigtig blive ved med at lade som om bloggen kun lige er startet. Nej, faktisk startede jeg 8. november sidste år, og jeg ved virkelig ikke hvor tiden er blevet af.
Bloggen startede af flere årsager. Jeg startede den både, fordi jeg følte trang til at formidle en anden side af mig selv end bøger og det følte jeg ikke skrivepulten.com tillod – eller, det var der ligesom ikke ‘spalteplads’ nok til. Men jeg startede den nok også, fordi jeg havde behov for at have et hjørne, hvor det var mig der kontrollerede alt. Nogle gange er det frustrerende at gå så meget op i sit arbejde, at føle at man er så stor en del af, at man bliver en smule muggen over ikke at være inviteret med til beslutningerne. Hvilket er klart – jeg er lønslave, så det er sådan det skal være. Men jeg savner nok, at kunne træffe nogle beslutninger selv. Ofte er en grafikers arbejde, at forsøge at behage andre mennesker, og gå mod det man selv synes er det ypperste. Det er kun de rigtig, rigtig dygtige der kan få lov til det, dem der har vundet respekten omkring deres arbejde. Misforstå mig ikke, jeg knuselsker mit arbejde – altså virkelig, det er på alle måder mit drømmejob. Men en lille del af mig savner den beslutningstagerdel, som jeg tidligere har haft. Så det er skønt, at have et sted som det her, hvor jeg selv kan bestemme det hele.
Men bloggen her handler i høj grad også om at nyde livet, med et ønske om at holde fast i de smukke øjeblikke. I minderne. At skrive om alt det jeg elsker og holder af. Fra stort til småt. I et forsøg på at fange noget smukt og holde det længe nok til, at man føler at man har nydt det nok – ja, det går ligesom med at fange snefnug, det forsvinder for hurtigt. Men måske jeg kan holde det lidt længere gennem bloggen. Nyde den nye parfume lidt mere. Huske smagen af kagen lidt længere. Og ikke mindst dele min begejstring med andre. Med jer.
Fordi: life sometimes sucks, og nogle gange – okay, hele tiden, har man brug for at minde sig selv om de gode ting og huske at gøre noget godt for en selv.
Jeg var ikke helt sikker på, at nogen vil finde det særlig interessant, nødvendigvis, det som jeg skriver om her, men det ser ud til at I hænger ved. Og det er jeg virkelig taknemlig for. Dem der er tætte på mig, synes at nyde at følge med. De siger det er hyggeligt og langt bedre at følge med her end på skrivepulten. :0) Det tager jeg faktisk som en kompliment.
Ja, hvor ville jeg hen med det her indlæg? Jeg tror egentlig bare jeg vil sige, tak fordi I følger med. Jeg nyder virkelig den her blog og jeg må snart i gang med at lave det logo og skrive ‘om mig’ siden. Og at I godt kan forvente, at bloggen her bliver ved med at handle om alle mulige ting jeg er begejstret for og elsker. Alt lige fra nyeste indkøb af en læbestift, til indlæg om rejser og endda indlæg omkring min søn (ja, der er flere i støbeskeen, for om noget så er han og min mand virkelig de helt store stjerner i mit liv, men jeg er samtidig ret bevidst over at det er noget (før jeg fik barn) jeg ikke selv gad læse om)