Det er svært det der. Det der med at være kvinde og både skulle leve op til samfundet, andres forventninger og ikke mindst sine egne ambitioner og ønsker for tilværelsen. I virkeligheden burde man nok bare lukke ørene for alt andet end det sidste. For ja, mormor-generationen det kan godt være du synes, at jeg er en sjov generation fordi jeg ikke stryger min mands skjorter. Ja, mor-generationen, det kan godt være at du ikke synes jeg ser min søn nok, men jeg gør virkelig hvad jeg kan. Jeg synes virkelig vi kvinder burde virkelig være mere forstående overfor hinanden. Men måske er det vores måde, at holde på det vi føler er det rigtige, ved at trække det ned over hovedet på folk? I såfald ville jeg ønske, at vi fandt en anden måde.
For nøj, hvor er den balance svær og mest af alt er jeg bange for, at vi er dømt til aldrig at kunne sejre på alle områder. Noget kommer til at lide, men hvad? Jeg er en arbejdshest og derfor tillægger jeg mit arbejde meget værdi og det tror jeg ikke jeg kan ændre på. Samtidig vil jeg gerne være den bedste mor i hele verden for min søn og give ham masser af kærlighed og vise ham hver dag, at han er elske. Og så er jeg en af dem der helhjertet tror på at man skal have kvalitets tid med den person man elsker, ellers frygter jeg at den kærlighed vil forsvinde en dag. Løbe ud i sandet i hverdagsgråtoner. Den kærlighed jeg har med min mand betyder alt, og han har været min faste støtte i så mange år og vi har det så sjovt og dejligt sammen, så det vil jeg for altid prioritere.
Hvad skal man så give op? Venner? Øvrige familie? Drømme? Helbred? Behøver man give noget op? Det gør man vel ikke, men jeg tror livet vælger for en, for man har kun begrænset af tid. Kan vi kvinder det hele? Være mor, kone og chef? Det er noget jeg har tænkt meget over hele vinteren. Men jeg fandt ikke nogen svar. Ikke der i vinteren. Men så kom solen. Det er ved at blive sommer. Det er altså som om at sommeren lige kommer ind og gør alting lidt lysere. Giver en mere energi. Gøre det nemmere at være tilstede i nu’et. Og nyde det der er i stedet for at bekymre sig om hvad der bliver. For hvad skal man i øvrigt med alle de tanker, hvis man er det man kan være i nu’et, og man så ellers er glad og lykkelig, er det så ikke også godt nok!? Det er det i hvert fald indtil næste vinter.