På det sidste #35

Kategorier På det sidste

Det føles som om jeg på det sidste kun har kunnet holde sammen på mig selv og familien, mens en infektion rasede ud i min krop. Der har ikke været overskud til andet. Så jeg føler mig rigtig meget bagud med alting, men der er sket nogle gode ting på det sidste, og før infektionen fik nedkæmpet mit immunforsvar. Jeg har stadig ikke fået min hørelse igen på mit venstre øre.

I februar fik vi både fejret Valentines (med Coq un vin og hjertemousse), var til barnedåb, fik en kattekonge i huset, jo såmænd og Christian smed sutten. Hurra, så mangler vi bare bleen.

Mine forældre har været stjerner mens jeg har været syg og ikke kun hjulpet med alt og mest med børn, men også fået mig til at spise fordi de kom med lækker lækker mad til mig.

Loke har været igennem en større udredning, og nu kan vi ikke gøre andet end at vente på svar, men det er virkelig rart, at der endelig sker noget.

Jeg har også fået lidt gang i skriveriet igen, hvilket altid er virkelig dejligt. Og jeg har papbøger på vej fra tryk og ikke mindst til tryk. Papbøger er noget af det hyggeligste at side og lave.

Jeg var også så heldig, at blive inviteret til Gallapremiere på ‘Den, der lever stille’ af Leonora Christina Skov. Og fordi jeg har verdens bedste mand, så tog han mig med et smut til København, halvdøv på det ene øre og alting, så jeg kunne taget pænt tøj på.

Ellers så begynder det at ligne lidt mere hverdag igen. Min mand er i år fodboldtræner for vores søns fodboldhold og vi har været til sæsonafslutning på gymnastik, hvor jeg vidst nok kom til at sige, at jeg gerne ville side i gymnastikkens bestyrelse. Ikke fordi jeg overhovedet har tid, men fordi hvis jeg ikke gør, så er de på den i gymnastik-forening, og det kan mit gamle gymnasthjerte jo virkelig ikke klare.

Vi er lige så stille begyndt at spille lidt brætspil igen – det vil vi gerne gøre noget mere fast, men det er lidt svært med små børn, for trætheden er tung når de er blevet puttet for natten.

Men nu må vejret godt snart beslutte sig for om den vil ud af vinteren og sådan rigtig ind i foråret. For det trænger vi altså til. Forår!

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *