Alle parfumerne jeg fik i julegave

Kategorier Dufte

Beklager alt det parfume spam I har været udsat for. Nu ville jeg bare lige vise de parfumer jeg fik i julegave og så lover jeg at jeg ikke snakker om parfumer igen før om laaang tid.

Men som sagt fik jeg masser af parfumer i julegave. Så mange at jeg fik at vide at jeg ikke vil få nogen i fødselsdagsgave – det holdte dog ikke helt stik …

 

 

Den jeg blev absolut gladest for var selvfølgelig Chanel No. 5 den røde, men den vil jeg ikke skrive mere om, for den har allerede fået et langt indlæg for sig selv.

Min mand var gavmild og gav mig to andre parfumer. Eller faktisk to parfumer i alt, og så en roomspray og et duftelys. På Black Friday havde Byredo et super fedt tilbud som min mand var så heldig at få, nemlig at man fik et gratis duftelys med hvis man købte noget. Han købte Byredo Tree House roomspray til mig som jeg havde ønsket mig – min plan er at gå med den som en hverdags duft – den fås ikke i en parfume og jeg ved den ikke holder særlig længe fordi det er en roomspray, men hvad skal man gøre når man elsker den duft og de ikke har lavet den som en parfume. Duftelyset han valgte var Biblioteque, som bare var helt perfekt, for det ville jeg også have valgt. Det er en af mine absolutte yndlingsdufte som parfume og nu har jeg et duftelys jeg kan stille i biblioteket og brænde når jeg sidder og læser bøger. Det kunne ikke være mere perfekt. Tree House dufter som den lyder, af træ, bål og varme sommeraftener.

 

 

Den sidste duft fra min mand var Carolina Herreras Good Girl Velvet Fatale – en flot rød sko flakon. Den dufter rigtig meget som den blå udgave, som jeg har brugt og elsket længe. Men ønskede jeg mig den især fordi den var rød – ja, det gjorde jeg. Men jeg elsker den stærke duft og noter af kakao.

 

 

 

Min mor gav mig en lille udgave af Poison Girl fra Dior, som måske er lidt mere sød end jeg normalt er til, men når man nogle gange opdager en parfume nuance man normalt ikke kan lide, men nu måske godt kan, så må man springe til. Jeg vil dog ønske at Dior ville genudgive Midnight Poison som simpelthen er noget så fantastisk.

Sidst men bestemt ikke mindst, fik jeg en parfume af min svigermor jeg havde ønsket mig. Pomegranate Noir af Jo Malone som er varm krydret, træagtigt og både lidt sød og lidt sur. Ja, det lyder måske lidt sjovt, men den er super god. Jeg fik den i en fin fin juleæske med en creme og sæbe. Var deres juleindpakning ikke bare virkelig skøn!

Ja, det var faktisk de parfumer jeg blev rigere i 2018 og jeg har i januar gået med dem skiftevis og nydt dem. Jeg fik et par andre ting i julegave – et smykke og et par læbestifter , men parfumerne har virkelig dommineret – og det kunne jeg ikke klage over.

 

2 tanker om “Alle parfumerne jeg fik i julegave

    1. Dem kan jeg altså virkelig heller ikke selv stå for – to ting jeg elsker i én flakon – parfume og sko! ;0D Heldigvis for mig, kunne jeg rent faktisk også rigtig godt lide duften – men er bange for jeg havde købt den alligevel, bare fordi den er så fin.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *