Et år ældre

Kategorier Fejring

Det er nu ved at være over en uge siden jeg havde fødselsdag og jeg har ikke rigtig fundet tid eller lyst til at skrive om den endnu, for ærligt talt, så er der ikke meget at skrive om i år. Min fødselsdag var delvist præget af sygdom – og at min mand skulle arbejde det meste af dagen. Han gav mig dog de bedste gaver, så han blev tilgivet efter lidt surmuleri. Blandt andet gav han mig en udgået porcelæns Disney figur, nemlig Udyret. Jeg købte Belle for mange mange år siden, da jeg kom til Disneyland første gang og siden har hun manglet sit udyr, men ikke længere. Derudover gav han mig et hyggeligt computerspil, en virkelig flot limited edition Jo Malone parfume og Hourglass læbestifter.

 

 

Dagen før min fødselsdag var jeg på café med min veninde, som ikke kunne komme på dagen, men det var smadderhyggeligt, for vi fik vendt verdenssituationen og fik lidt kvalitetstid sammen bare os to.

På selve min fødselsdag inviterede vi den nærmeste familie til kaffe og ja, jeg er mærkelig, for jeg gik i køkkenet fra morgenstunden og hyggede mig med at bage to kager, bage bamseboller, lave masser af fingersandwitches og lave en lille hyggelig varm chokoladebar.

 

 

Til aften vil jeg egentlig gerne have haft sushi, men vi kunne ikke spise noget som helst – hvorfor mon, og det blev til et par fingersandwitches og så hyggede jeg mig mest med min søn indtil han blev puttet. Vi prøvede at tage et billede sammen men det lykkes ikke så godt.

Resten af aftenen brugte jeg på at pleje mine ømme bugmuskler i karbad. Det var lækkert.

 

 

 

 

 

 

 

 

 

3 tanker om “Et år ældre

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *