Min søn er ny blevet 3 – TRE år gammel. (Som han i øvrigt så glad og stolt viser frem på billedet her ovenover.) Jeg forstår det virkelig ikke. Jeg skal minde mig selv om at han er en lille dreng nu og ikke nogen baby længere. Jeg har det rigtig fint med at han bliver ældre og begræder ikke at han ikke længere er en baby, som nogen mødre synes at gøre når deres børn bliver større. Men jeg synes altså, at det går stærkt. Og jeg har utrolig svært ved at skille mig af med de der små kælenavne – som f.eks. bebs – der virkelig kun egner sig til babyer og ikke til en lille dreng.
Hans fødselsdag gik rigtig fint synes jeg og i år kunne jeg også selv spørge ham om han havde haft en god dag – og det havde han heldigvis.
Vi havde den nærmeste familie til kaffe og aftensmad. Kaffen var de sædvanlige bamseboller, en kanelkage og så bage min mor en fin lille sneglekagemand.
Til aftensmad blev han spurgt hvad han helst ville have – og der var ingen tvivl uanset hvor meget jeg forsøge at påvirke ham: PØLSER.
Skal vi havde brød eller pomfritter til spørger jeg ham – FRITTER!
Så for at gøre det bare lidt mere festlig lavede jeg en udvidelse af pommes frites-baren og tilføjede pølserne, de rå og ristede løg og hvad der ellers kunne passe til pølsemix.
Gaveregnen han fik bestod stort set af Raw Patrol legetøj – med undtagelse af et par bolde og en trehjulet cykel – og eftersom at Paw Patrol åbenbart er noget af det bedste i verden, ja så kunne det jo ikke være bedre. Vi gav ham selv tårnet og mange af Paw Patrol bilerne som i kan se herunder og som han virkelig har nydt at lege med lige siden. Det er første gang jeg har set ham lege med noget, hvor man kan høre at han har en fin lang leg i gang – med missioner og køreture. Han er jo selvfølgelig også godt hjulpet af tv-serien.