Før-sommerferieindkøb anno 2019

Udover de obligatoriske boglige køb jeg ikke kan lade være med at gør mig inden sommerferien, (og som jeg skriver om på min anden blog) så kan jeg ikke helt lade være med at købe lidt andre ting til at gøre den søde sommertid ekstra sød og god. Som for at forsøge at kickstarte det der forhåbentlig bliver en magisk sommerferie.

Og jo, selvfølgelig er det mega meget selvforkælelse, men købene er faktisk langt mere overvejede end køb jeg ville kunne finde på at lave impulsivt i min sommerferie og ved at købe dem lige inden, så har jeg også fjernet den værste shopping lyst, som altid vil opstå i mine ferier. Så for mig fungerer det ret godt, at lave de her små før-ferie indkøb og jeg plejer at få rigtig meget brug ud af tingene fra tidligere års køb. Så det håber jeg selvfølgelig også at jeg får af disse.

 

 

  1. Jeg har købt en fin notesbog hos Søstrene Grene, med guldsider og læsebånd. Jeg vil nemlig rigtig gerne bruge en masse tid i ferien på at skrive på min egen historie, så det er især for at minde mig om det og at kickstarte det lidt. Jeg tørstede selvfølgelig efter de smukke i Bog og ide, men helt ærligt, så er de så flotte, at jeg ved at jeg ikke kommer til at skrive i dem, og det er jo ikke det der er meningen.
  2. Sidste år som en ‘før-sommerferieindkøb’ købte vi Harry Potter: Battle of Hogwarts og det spillede min mand og jeg konstant i ferien og i mange måneder efter, og så fik vi en expansion og så spillede vi det endnu mere. Nu er der kommet et nyt spil i serien – men det er en slags standalone spil og ikke en expansion, men mange af principperne er de samme, så det ser jeg virkelig frem til at spille i ferien.
  3. H&M har sommerudsalg og der opdagede jeg denne kjole til 80 kr. som har et print der ligner en total kopi af Diors ‘Toile de jouy‘ print, som jeg selvfølgelig har forelsket mig i – MEN 2500 kr. for et tørklæde står ikke lige i kortene, så jeg nøjes med glæde med kopien her til 80 kr. også selvom det selvfølgelig ikke er helt så elegant.
  4. Og så købte jeg lige denne plisse nederdel med når jeg var i gang, og ja, det er noget hen af det samme mønster. Jeg har allerede haft den på og jeg elsker den, den svæver sådan rundt om benene og afgiver totalt summervibes.
  5. Fordi sidste år var sådan en god oplevelse brætspilsmæssigt, så gik min mand og jeg vidst også liiige lidt amok i brætspil køb, så vi købte tre i år. Dette er et slags opklar-forbrydelser-brætspil, hvor man via en app og det fysiske brætspil skal forsøge at løse mordgåden sammen.
  6. Jeg kunne ikke stå for den her nye læbestift release fra Charlotte Tilbury. Jeg elsker farven, den rosa nude er den helt perfekte sommerfarve og så elsker jeg at det lige tilfældigvis er den farve som er tilegnet JK Rowling. Den hedder JK Magic. Måske den kan give mig lidt JK-skrivetalent? Heres hoping. En anden ret cool ting er at etuiet er beregnet til at genbruges, så man bare behøver at købe selve læbestift delen i stedet for at købe en hel ny.
  7. Okay. Jeg prøvede faktisk at nøjes med at købe et H&M duftelys til 50 kr. som skulle dufte af ananas og kokos, men den dufter mest af alt bare ret syntetisk – og det er heller ikke så godt at brænde de der billige duftelys når sønnike har astma. Jeg brænder normalt aldrig mine duftelys – kun dem der dufter syntetisk og som jeg alligevel ikke går og dufter til hele tiden. Og det er sjovt nok altid de billige. Mon jeg lærer det en dag?! Så altså, da Magasin havde 30% på det her duftelys fra Diptyque, som jeg havde sukket efter hele foråret, og faktisk havde ladet gå, så skal man altså have en ryggrad der er lavet af beton. Jeg er så glad for det! Det dufter af en stor rosenhave – faktisk meget ligesom min ‘Red Roses’ parfume af Jo Malone. Og jeg brænder det aldrig, aldrig! Jeg har allerede duftet til det en milliard gange og jeg fik det først i dag!
  8. Sidste brætspilskøb blev dette og det er et brætspil der skulle forsøge at simulere oplevelsen af at være i en af de der locked rooms, hvor man en gruppe skal forsøge at løse en gåde, for at åbne døren og komme ud inden tiden er gået. Min mand ved at han aldrig får mig ind i sådan et rum. Jeg kan ikke løse en skid når jeg er fanget i et rum og det er på tid. Det her kunne jeg lige gå med til, og det skal nok blive meget sjovt at prøve. Håber jeg.

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *