I den sidste del af vores sommerferie var vi i Disneyland i lidt mindre end en uges tid. Vi var blevet inviteret af mine forældre som valgte at invitere deres børn og deres familier til Disneyland i stedet for at holde en stor guldbryllupsfest. Hvilket vi selvfølgelig var ret lykkelige for. Åhh.. hvor jeg dog elsker Disneyland. Denne gang var mit tredje besøg i Disneyland Paris og fjerde besøg i en Disneypark overall. Jeg har også besøgt parken i Florida Orlando, som jeg drømmer om at komme tilbage til en dag. Men ingen tvivl: hvis jeg havde penge nok så ville jeg besøge en Disneypark hvert år.
Der er bare så meget skøn Disney-magi samlet på et sted og musikken der flyder ud af højtalerne giver mig lyst til at danse ned gennem Main-street og op til slottet. Alt er bare så utrolig fint, forunderlig og finurligt – som at træde ind i sin egen Disneyverden, hvor alt synes muligt. Jeg føler mig altid utrolig opløftet og i et meget mere positivt mindset og jeg bliver derfor ikke nær så irritabel af mange mennesker eller en regnfuldt dag. Måske er det fordi jeg er vokset op med masser af Disney og det derfor er nostalgien der løfter mig op, men jeg synes virkelig også der er noget utrolig fint og smukt ved alt det der bliver gjort ud af parkerne. Alle hjørner synes at briste med overflod af detaljer som jeg kan blive helt væk i at betragte. Det er så evigt fint.
Det var også første gang vi havde sønnike med ud at rejse, men jeg kunne ikke forestille mig et bedre sted at starte hans eventyr, og jeg drømmer om at tage ham med til Disneyland mange gange i fremtiden. Det var en stor fordel at vi havde hele familien med – for han elsker hans bedsteforældre og ikke mindst yngste kusine og indimellem var det bare noget nemmere at få ham til at tage dem i håndend end sine forældre.
Disneyland har mange hyggeforlystelser til de små – og til dem der måske ikke er så glade for ‘vilde’ forlystelser. Men højdepunkterne for børn er helt sikkert også de ‘levende’ figurer der går rundt i parken og som man kan få taget billede med. Sønnike var ikke helt tryk ved situationen hver gang, men Mickey skulle i hvert fald have et knus og han var også lidt småforelsket i Askepot. Men det betyder rigtig meget at det er figurer han har set før og derfor havde vi med vilje også vist ham Askepot hjemmefra, fordi vi – min søster og jeg – havde inviteret mine forældre ind og spise på Askepots restaurant.
Askepots restaurant, Auberge de Cendrillon er fyldt med prinsesser, vi så både Ariel, Askepot, Rapunzel, Tornerose og de to mus fra Askepot (dem var sønnike ikke så glad for) Det er helt sikkert også det bedste sted at spise inde i parken, men bestemt også det dyreste. Man betaler virkelig for at få ‘nem’ adgang til prinsesserne, men hvis man har piger der er skudt i prinsesser så kan det meget hurtigt være det værd, fordi køerne til prinsesserne ofte er meget lange.
Om aftenen bliver magien endnu mere understreget ved at hele Main Street og slottet bliver lyst op af et uendelige antal lys og man har slet ikke lyst til at tage tilbage til hotellet. Men det skal man for man har en meget meget træt søn.
Men det var helt igennem en fantastisk ferie som jeg stadig dagdrømmer tilbage til engang imellem – og værst af alt, så har den givet mig blod på tanden til at rejse endnu mere, for nu har jeg måske lidt mere mod til at tage ud og rejse med sønnike.
