I dag udkommer mine to nyeste papbøger: ‘Farver, du kan se’ og ‘Dyr du kan møde’

Kategorier Udgivelser

To papbøger mere Karin? Jamen, har du ikke lige udgivet to? Jo, men det er sådan en hyggelig process, at lave papbøger, at to lige blev til fire.

Da jeg udgav de to første papbøger sidste år ‘Tæl med biler’ og ‘Tæl med bondegårdsdyr’, så var det et resultat af at min kollega/redaktør på Turbine, gerne vil have lavet nogen og om jeg ikke ville finde billeder og måske lave teksten også. Og det ville jeg jo rigtig gerne. Faktisk havde jeg optil gået og undret mig meget over hvorfor der ikke var flere papbøger med fotografier og hvorfor der tilgengæld var et utal af papbøger med illustrationer. Min søn responderede væsentlig bedre på fotografier end han gjorde på illustrationerne og de få billed-papbøger vi havde herhjemme indeholdte heller ikke sådan helt almindelige hverdagsting eller så var det ikke nødvendigvis helt danske ting man så på billederne. Og efter at have undersøgt sagen lidt yderligere, så er den faktisk god nok: De helt små børn/babyer er bedre til at afkode fotografier end de er til at afkode illustrationer. Så det blev en hel lille mission for mig, at skabe gode fotografi-papbøger til børn som min søn.

 

 

 

 

 

Og heldigvis gik de to første papbøger så godt, at jeg fik lov til at lave to mere: ‘Tæl med vilde dyr’ og ‘Tæl med legetøj’.

Det der så er anderledes ved de her to nye papbøger som udkommer i dag, ‘Farver, du kan se’ og ‘Dyr du kan møde’, er at de er fuldstændig mine egne. Forstået på den måde, at de er helt og holden er lavet på baggrund af mine egne ideer, og blevet antaget derefter. Så de har ikke været ‘bestillingsarbejde’ – det lyder i øvrigt som om det er et forfærdelig trist ord, for det har det slet ikke været, det har været et fornøjelsesarbejde. Anyway… Så selvom forskellen måske synes lille, eftersom det er mig der har lavet det hele på alle papbøgerne, så er forskellen omkring hvis oprindelige ide det var, alligevel ret væsentlig. Derfor er jeg måske også en lille bitte smule mere stolt af de her to bøger og ret meget mere nervøs for om det kommer til at gå dem godt.

Indtil videre er de bestået hos sønnike herhjemme og vi har læst dem næsten hver aften i den sidste stykke tid. Men fra i dag kommer de ud i verden og jeg krydser fingre for at det kommer til at gå dem lige så fint som de andre.

 

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *