Det der med at være gravid …

Ja, for at være helt 100% ærlig, så kan jeg ikke så godt lide at være gravid. Don’t get me wrong, jeg er super taknemmelig for det og at alting trods alt alligevel har gået så nemt. Jeg er en af de heldige, der aldrig har haft kvalme eller kastet op eller fået det dårligt af lugten af mad. Eller været så dårlig at jeg har måttet være sengeliggende. Jeg har max været lidt ekstra træt. Jeg elsker også følelsen af ham der vokser inde i maven og jeg bruger masser af tid på at mærke og se hans bevægelser. Og nøj, hvor har han mange bevægelser.

 

 

Denne gang mærkede jeg liv i maven super super tideligt. Jeg er ret sikker på at jeg gjorde det allerede i 1. trimester. Så der er helt sikkert rigtig mange dejlige ting ved at være gravid, for det er faktisk også ret hyggeligt. Og jeg er ovenud lykkelig for det i de stunder, hvor bekymringerne fylder meget over f.eks. pletblødninger eller da vi måske skulle have moderkageprøven. Puha ja! Tanken om lige pludselig og alt for tidligt ikke at være gravid længere, er alt for skræmmende og frygtelig. Og derfor har jeg også kæmpe respekt for, at dem der måske kæmper med at blive gravid, synes at mine små negative tanker om at være gravid er til at lukke op og skide i.

Så som sagt, don’t get me wrong. Jeg er utrolig glad og slemt begejstret og super taknemmelig for at være gravid. Men som så meget andet her i livet, så er alting ikke sort og hvid og selvom jeg ville ønske at jeg var en af dem der bare stornød graviditeten på daglig basis, så er jeg det bare ikke.

Årsagen er at jeg ikke føler mig 100% som mig selv. Med graviditeten kom en enorm usikkerhed som jeg virkelig gerne ville have været foruden. Måske er det hormoner der gør det, men jeg er pludselig lidt mere usikker på alt omkring mig, hvilket giver mig flere bekymringer i hverdagen end jeg normalt plejer at takle. Sådan havde jeg det også første gang jeg var gravid og der var jeg ikke helt klar over at det skyldes graviditeten, men det er jeg heldigvis den her gang. Så jeg er trods alt lidt bedre til at takle usikkerheden, men den fylder stadig alt for meget i mit hoved.

At jeg ikke føler mig som mig selv, skyldes også at jeg ikke kan passe mit normale tøj og ‘nøjes’ med gamle klude eller nødløsninger. Og endnu værre: graviditetstøj! Jeg kan virkelig ikke lide graviditetstøj og har derfor fundet alt det gamle tøj frem som jeg egentlig burde have smidt ud og begyndt at gå i det. Dog med et par tilføjelser som strømpebukser i large og de uundgåelige graviditets jeans og et par (sække)kjoler uden talje. Og når jeg siger gammelt tøj, så er det VIRKELIG gammel tøj. Vi taler tøj der har 10-15 år på bagen. Jeg kan godt mærke, at det tøj man plejer at tage på, faktisk betyder en hel del for at man føler sig som sig selv. Eller i hvert fald gør en del for at man føler sig godt tilpas. Det er lidt underligt, at det er sådan. Som om man iklæder sig selv. Men det kan jeg helhjertet skrive under på, at sådan har jeg i hvert fald følt det. Så ja, jeg ser inderligt frem til den dag, hvor jeg kan brænde mine graviditetsbukser!

Min særlig sensitivitet er også på overdrive og jeg har nemmere ved at blive overstimuleret – både ved at få for mange indtryk, men ironisk også over at få for få. Så jeg forsøger at balancere og oftere end ikke rammer jeg ved siden af. Og sammen med den generelle træthed så er overskuddet bare ikke i top.

Nå, det skulle ikke være et klage indlæg – hvilket jeg aldrig kan undgå at føle, når jeg skriver et indlæg som dette. Men omvendt så synes jeg også det er vigtigt engang imellem, at vise andet end enhjørninger, regnbuer og sommerfugle. Også selvom jeg elsker at følge andre for at se netop det. Men jeg synes også det er vigtigt fordi; hvis andre går med samme følelser, så skulle de i hvert fald ikke føle sig alene.

Men ja, selvom glæden og taknemmeligheden er størst, så ser jeg frem til at føle mig som mig selv igen og glæder mig virkelig meget til at møde og holde om baby.

 

 

 

Leave a comment

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *