April var måneden hvor vi skulle have hold barnedåb. Jeg skulle også have været afsted til et arrangement, hvor jeg skulle holde et oplæg sammen med en journalist og en anden bogblogger omkring bogbloggeriet. Men det er selvfølgelig blevet aflyst. Og endelig var det også planen at besøge vores begges arbejdspladser og vises bebsis frem, men ja, der er jo ikke så mange at vise dem frem til i øjeblikket, når alle arbejder hjemme. 2020 er annulleret, men det skal da ikke stoppe mig fra at ligge andre hyggelige planer:

 

 

Ting vi skal / gerne vil i april:

Beholder børnehavebarnet hjemme. Så længe lillebror er under 4 måneder, så er det generelt farligt for ham at få feber, så jeg vælger at beholde storebror hjemme fra børnehaven lidt endnu. Når nu jeg går på barsel har jeg jo muligheden for det. Men det er svært … for hvis storebror skulle smittes med corona, så var det klart bedre her i foråret og sommeren, hvor hans astma ikke er så slem.

Vaccinationer. April er også måneden, hvor begge børn skal vaccineres. Så vi kommer da til at forlade bopælen lidt om ikke andet så for at tage til lægen.

Fejre 4-års fødselsdag. Vi har allerede købt alt for mange gaver og alt for mange pynte ting. Vi føler vidst lidt at vi skal kompensere for de manglende gæster.

Holde påskefrokost. Vi har bestilt en kasse fra Aarstiderne med påskefrokost-mad. Så selvom påsken i år bliver uden besøg fra farmor, mormor og morfar, så holder vi vores egen lille påskefrokost.

Lave la Glaces sportskage. Jeg bliver så misundelig på alle de Københavnere der kan få la glace to go, at vi simpelthen bliver nødt til at bage vores egen sportskage. Jeg har efterhånden gjort det en fem gange, for vi elsker sportskagen og når vi la glace aldrig får en butik i Jylland, så må man jo lave den selv. Ironisk nok så kan vi faktisk også meget bedre lide den udgave vi selv laver, for den bygger på den helt oprindelige la glace sportskage opskrift – hvor de på la glace i dag laver en lidt anden og mere holdbar udgave – men altså den oprindelige smager meget bedre!

Lave en ny påsketradition: en påskeægsskattejagt for Loke

Se ‘Stemmernes tårn’, på youtube. Det har simpelthen været så hyggeligt, at følge med i ‘Stemmernes tårn’ på zulu med Christian Fuhlendorff, at vi simpelthen bliver nødt til at se mere. Og hurra, der ligger nogle afsnit på youtube her. Hvis du også godt kan lide D&D rollespil, så kan jeg ikke anbefale det nok.

Tage i det kongelige teater – eller i hvert fald virtuelt. Jeg vil især gerne nå at se ‘Romeo og Julie‘ før de piller den ned.

Købe nogle nye børnevenlige brætspil

Overfalde postbuddet når han kommer med en særlig god pakke som jeg har bestilt, for at markere forfatterhonorar milepælen.

 

 

 

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *