Endelig er det weekend og det er tiltrængt. Vi har faktisk ikke de store planer som overskriften ellers indikerer, faktisk er det nærmere IKKE weekendpaner som er på programmet. Og det er SÅ tiltrængt, for der har været lidt for meget run på, på det sidst.
Beklager også jeg ikke har postet noget her på bloggen siden den 8. november, men tid har virkelig været en mangel varer hos mig i den her måned. Der er sket rigtig mange uforudsete ting som gør seriøse indhug i min ellers selvvalgte travle hverdag og jeg har lidt svært ved indimellem at accepterer at sådan nogle ting sker.
Som fx da den her hjemmeside havde et stort nedbrud der tog flere timer med support at fixe og som så sætter et større panik over back-up i gang hos mig.
Men november måned har også bragt mange afklaringer for mig på mit skriveprojekt. Meningen var at jeg oprindeligt skulle deltage i nanowrimo i år, men det blev til NanowriNO i stedet. På nuværende tidspunkt er jeg kun på knap 7900 ord. MEN det er faktisk okay. Jeg ved at jeg kunne have fuldført hvis jeg havde sat mig op til det – for det har jeg bevist overfor mig selv andre nanowrimo år, men jeg ved også at de bøger der er skrevet sådan (på ren vilje alene) ikke har haft nok bogpotentiale. Så i år har jeg gjort noget helt andet og det har givet enormt meget afklaring. Jeg ved nu hvorfor jeg ikke kunne få mit skriveprojekt til at fungerer i sin tid da jeg startede og jeg ved nu endelig hvad der skal til for at jeg kan få det til at flyve. Jeg har faktisk pillet det så meget fra hinanden som det næsten kan og jeg glæder mig til sætte det sammen på ny. Så det var faktisk rigtig godt for mig at starte på nanowrimo i år, for udover at det fik mig til at indse nogle ting, så har det også fået mig til at prioritere skriveriet og finde små tidslommer, hvor det har været muligt rent faktisk at arbejde på min bog.
Så i weekenden skal jeg også se på det – jeg ved ikke helt hvordan jeg skal nå alt det jeg har planer om at nå i min weekend – men det er jo som sådan ikke noget nyt.
Planer for weekenden:
Store julehovedrengøring
Pakke 48 pakker ind (børnenes julekalendere)
Planlæg julebagningen i år
Ældste søn har en legeaftale søndag (og han glæder sig SÅ meget at det er helt hjertelig)
Arbejde på mit skriveprojekt – research – outline hele serien
Blogge lidt
Lav min ønskeseddel færdig
Bag vaniljekranse (nogle nemme hurtige nogen, der kan klare den værste trang)
Bag cookies (helt præcis disse) og eksperimenter med at fryse dem så de kan holde ind i starten af december
Hav en roastbeef dinner med det hele
Begynde juleshopping af julegaver
Lave årets juledekoration (omg)
Kan man mærke på min liste at jul er min yndlingshøjtid? Jeg glæder mig så utrolig meget og jeg kommer til at være den største julegris. Jeg er dog ved at få en lille smule panik for hvordan skal jeg dog nå det hele. Jeg skal jo faktisk have en adventskrans klar til næste weekend. (*sætter det på planer for weekenden)
På nuværende tidspunkt sidste år havde jeg også allerede styr på de fleste julegaver. I år er det faktisk kun drengenes jeg har styr på indtil videre. Men man når det jo alligevel hvert år, gudskelov.