Det er det samme hvert år. Pludselig får jeg så travlt, at jeg ikke for blogget i en måned. Det sker ikke altid på samme tid hvert år, men én ting er efterhånden klart: Det er det samme hvert år.
Den her gang ramte travlheden fra cirka midt i juni. Og det startede faktisk med at være aftaler efter arbejde der tog tiden – og her de sidste 14 dage har det næsten kun været arbejdet der fyldte mine dage. Det har også været sjovt og spændende, men nøj, hvor jeg dog glæder mig til sommerferie.
På det sidste har vi været til både til sommerfest og afslutningsfest i Lokes børnehave.
Vi har også været på besøg i den nye skole som Loke skal gå i og set klassen. Shit, det er altså virkelig spændende alt det der med skole. Faktisk også rigtig meget for forældrene. Det betyder faktisk mere end jeg troede. Jeg glæder mig faktisk helt vildt til at genopleve skolen gennem ham. Det er faktisk særligt syret at Loke skal gå i den skole jeg selv gik i. Men heldigvis har den forandret sig en del. Det var faktisk også kun pensionister, der var lærer på skolen da jeg var barn, men udover helt nye lærer, så har de faktisk også bygget skolen en hel del om siden.
Sankt Hans aften med masser af skumfiduser
Der har også været dejlige grillaftener og masser af leg i haven. Denne nyeste opskrift på hjemmebagte pølsehorn er virkelig god – den er ikke særlig besværlig, og den skal heller ikke hæve særlig længe, og så smager den bare bedre end nogen anden, jeg hidtil har prøvet.
Hyggelig sommerfest med mit arbejde, hvor vi bl.a. fik virkelig lækkert mad hos Hanzo Aarhus.
Vi var liiiige en enkelt gang mere i Djurs sommerland
Vi fejrede også mine forældres bryllupsdag på stam-restauranten
Yndlingsspise her om sommeren
Loke laver meget mad for tiden – jeg elsker at han har så meget interesse for at lave mad
Og så del-fejrede en masse. Blandt andet en god lektør på mine nyeste udkomne papbøger, men jeg har også fejret noget STORT – men mere om det, meget snart! Det lover jeg. Jeg tror godt jeg har måttet snakke om det før, eller det har jeg, for det er faktisk derude et sted på en annonce på bibliotekerne. Men jeg har bare slet ikke haft tid til rigtig at forstå, at det rent faktisk sker, så jeg har passet på ikke at råbe det til skyerne for tidligt. at råbe det til skyerne. Ej, heller helt tid til helt at forstå at det er virkeligt. Men det fortjener sit helt eget blog-indlæg, så næste blogindlæg fra mig bliver om det. Åh, jeg glæder mig til endelig at turde sige det. Højt.