Bedste køb i 2022

Kategorier Tilbageblik

En stor del af bloggerverdenen handler om at dele, dele sin køb, sine oplevelser, sine erfaringer, sine glæder og det modsatte. Vi ser rigtig mange indlæg om hvad folk lige netop har købt, men vi får sjældent at vide om købene rent faktisk er pengene værd. Så jeg vender det lidt på hovedet i dag, og skriver i stedet et indlæg om hvilke køb i 2022, der har været de absolut bedste fem køb.

Fjernvarme

Bare aller mest glad for at vi har fået, fordi jeg ikke længere behøver at frygte, at vores hus eksploderer pågrund af det ældgamle gasfyr. Meeen det har da også nogle øknomiske fordele og den kæmpe fordel, at vandet ikke bliver så hurtigt kold herhjemme længere. Juhuu længere bade.

Prinsessedynen

Udover at jeg fik den billigt og derfor i sig selv var et fantastisk køb, så er der altså også bare et eller andet over, at have en virkelig lækker lækker dyne. Man bruger alligevel omkring 8 timer dagligt på at sove, så hvorfor jeg ikke har fået mig en luksusdyne noget før, er mig en gåde. Det er en gamechanger.

Disney Dreamlight Valley spil

Mig og mine børn har haft virkelig mange sjove timer med at hjælpe Mickey, og finde andre Disneyfigurer i spillet Disney Dreamlight Valley. Det har været så sjovt at være fælles om, og derfor helt sikkert et af året 2022s bedste køb!

Turen til Disneyland

Vores første familiekøreferie var en kæmpe succes, måske fordi turen gik til Disneyland. Drengene elskede det og vil allerede snart gerne afsted igen. Forældrene er fuldstændig solgt til stanglakrids, når de ser deres børn møde Mickey og Spider-man og alle de andre Marvel og Disney-figurer og nøj, jeg vil gerne afsted igen også.

Sæsonkort til Djurs sommerland

Med to ret livlige børn, har det været fuldstændig genialt med sæsonkort til Djurs sommerland, for udover forlystelser som er alderssvarende, selv til den mindste, så har de også utrolig mange gode legepladser, som børnene faktisk synes er sjovere end forlystelserne. Det har været så rart, at tage derhen når børnene har hængt meget i gardinerne, så vi har også købt sæsonkort til den kommende sæson.

Skriv et svar

Din e-mailadresse vil ikke blive publiceret. Krævede felter er markeret med *