Her et lille udpluk af hvad jeg går og sukker efter og spare op til. Enten mulige black Friday køb eller mulige julegave-ønsker.
- Byredos Tree House duftelys dufter simpelthen så godt at jeg konstant sidder med næsen ned i det. Så jeg drømmer om at få deres roomspray – som, let’s face it, jeg kommer til at bruge som parfume. Men så kunne de bare tage og lave en ordentlig Tree House parfume udgave.
- Ja, jeg ejer ikke en setting spray, og efter alt det gode jeg har hørt om dem så er det jo faktisk næsten for dårligt. Det er særligt den her, all nighter long lasting setting spray, fra Urban Decay, der bliver talt om igen og igen, så jeg tænker det er et godt udgangspunkt.
- Tangle teezer – The Wet Detangler Hair Brush. Alene navnet, Tangle teezer, er fantastisk. Det sender glade tanker hen til musicalen ‘Cats.’ Men ønsket bunder nu mest i at jeg virkelig mangler en ny hårbørste.
- Pat McGrath (der er en verdenskendt og ikke mindst anderkendt make-up artist) har en ny holografisk øjenskygge palette (Mothership VI) på vej, som jeg bare er ved at falde i svimer over. Så jeg overvejer kraftig, at sidde klar når den launcher her på fredag. Hendes paletter er vildt dyre, men nøj hvor er de fine. Og særligt den her er jeg ret vild med.
- Jeg går amok med at prøve Maria Nila Colour Refresh i tiden, og den her er højest på listen over hvilken jeg gerne vil prøve næst. Du kan se et af mine andre forsøg lige her
- Jeg har længe sukket efter nye blushes – dem jeg har nærmer sig 10 års alderen, og jeg tror derfor ikke de er helt gode længere. Jeg har længe sukket over den her flotte trio, Ambient lighting power, fra Hourglass, så de er ret højt på min ønskeliste.
- Sidst men ikke mindst så ønsker jeg mig altid nye læbestifter. Jeg leder som altid efter den perfekte læbestift der kan holde hele dagen og ikke smitter af på tænderne og som ikke udtørre mine (meget vanskelige) læber til døde. Pat McGrath lover faktisk lige præcis lang holdbarhed og samtidig masser af fugt med hendes Matte Trance Lipstick.